
Teis Markfoged
Preview: OB vil finde mellemrummet
Søndag aften gæster OB den københavnske vestegn, når der fløjtes op til kick i 15. runde af Superligaen. Gæsterne fra Fyn har under cheftræner Andreas Alm spillet med et fast taktisk koncept med varierende succes. For siden den uafgjorte 2-2 kamp på Fyn mod Brøndby i august har de stribede spillet otte kampe fordelt på to nederlag, fire uafgjorte og to sejre (hentet mod henholdsvis Sønderjyske og Vejle). OBs helt store udfordring er at skabe målchancer og konvertere dem til mål. Senest har Andreas Alm ofret Baskim Kadrii, gør han det igen søndag, så skal Brøndby være opmærksom på en helt ny fare: duoen Max Fenger og Mads Frøkjær.

Søndag aften fløjtes der til kickoff i Superligaens 15. runde på Brøndby Stadion, når OB kommer på besøg. Gæsterne med cheftræner Andreas Alm ved roret stiller højest sandsynligt til kamp i en 4-2-3-1, en opstilling som cheftræneren i en klar overvægt (86%) af spilletiden foretrækker.
Et gennemsnitshold med offensive udfordringer

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
OB er et i denne sæson ganske gennemsnitligt hold. De skiller sig ikke voldsomt ud på produktionen af chancer, hvor de med en expected goal (xG) på i alt 18.30 xG med 20 scorede mål til følge for 14 kampe ligger lunt placeret lidt i midten af holdene i Superligaen (hvor listen toppes af FCM med 22.43 xG med 29 scorede mål og bunden skrabes af Sønderjyske med 13.73 xG med 8 mål).
Tager vi det pr. 90 bliver det 1.31 xG, hvilket OB formår at konvertere til 1.41 mål, som efterlader fynboerne ganske stabilt præsterende tæt på det forventede gennemsnit. Man kan derfor ikke påstå at striberne hverken over- eller underpræsterer offensivt.
Duoen Fenger og Frøkjær
Nøglespillerne i OBs chanceskabende spil skal findes centralt på den offensive midtbane i form af Mads Frøkjær, som har fået en nøglerolle i indeværende sæson. Han bidrager som den OB-spiller med flest key passes (øjeblikkeligt chanceskabende afleveringer) med 1.02 pr 90, ligesom han med 1.93 gennembrudsaflevering pr. 90 er en vigtig operatør på den offensive midtbane i at finde sine medspillere i dybden.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Ovenfor et eksempel på det Brøndby skal være opmærksom på ved Mads Frøkjærs positionering. Han finder mellemrummet i Silkeborgs organisation, hvor han rammer lommen uden pres, modtager bolden for at ekspedere den videre til en medspiller der kommer i løb gennem kæderne.
Et andet eksempel følger her. Igen rammer Frøkjær en lomme mellem forsvars- og midtbanekæden, får bolden fra (ofte) Jens Jakob Thomasen for så igen at vende og ramme en medspiller i dybden.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Den offensive gameplan
Fynboerne er det hold i Superligaen som slår allerfærest indlæg. De vil gerne angribe bredt i deres 4-2-3-1, men de lader bredden udgøre af deres backer med fokus på at spille bolden hurtigt op og ind gennem midten. Kanterne i den offensive kæde bag den enlige frontløber søger gerne ind smalt for at udgøre en central stærk akse med plads til at backerne kan gå på ydersiden.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Ovenfor ses hvordan Opondo og Sabbi trækker ind i det centrale rum bag Fenger (som har til opgave at søge bagrummet og strække modstandernes forsvar), mens Frøkjær er den centrale akse som spillet skal dreje omkring. Backerne er positioneret bredt i side- og halvrum.
Fra den seneste kamp (2-2 opgøret) mellem OB og Brøndby var det også ganske markant, hvordan fynboerne trækker kanterne ind i mellemrummet for at skabe overtal centralt, og lade backerne åbne bredt i siderummet, mens de tre forreste løber dybt. Man vil gerne have Jens Jakob Thomasen til at føre bolden frem, og agere distributør af bolden inde centralt, mens Þrándarson skal lukke hullerne bagtil.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
OBs hyppigste afsluttere findes i Sabbi (2.83 pr. 90) skarpt efterfulgt af Kadrii (2.69 pr. 90) og netop Mads Frøkjær (2.24 pr. 90). Sabbis findes i høj grad uden for feltet, hvor den offensivespiller har haft halvdelen af sine afslutninger. Det samme gør sig gældende for Baskim Kadrii. Den spiller Brøndby skal være mest opmærksom på er føromtalte Mads Frøkjær, han skal samles op inden han når at finde ledige rum i feltet til at afslutte.
Udfordringen hos OB findes i de chanceskabende afleveringer, for meget afhænger af Frøkjær. Lammer man ham, så lammer man en stor del af OBs offensive kreation og visionære afleveringer. Fynboerne er det tredje dårligste hold målt på key passes. En stor del går gennem Frøkjær. Næste mand er Jebali med 0.82 key passes pr. 90 efterfulgt af Kadrii med 0.32.
Den fynske defensiv
På den defensive front er fynboerne også ganske gennemsnitlige. For ligaen er gennemsnittet 18.65 xG imod, mens OB performer 19.33 xG imod (5. højeste xG imod i Superligaen). Det har kastet 19 indkasserede mål imod sig. Det har blot fire klubber præsteret dårligere. Bedste forsvar har FCM med 10 indkasserede mål, værst gør Vejle det med 35 imod.
Tager vi det pr. 90 bliver det 1.38 xG, hvilket OB pr 90 indkasserer 1.36 mål på, som efterlader fynboerne ganske stabilt præsterende tæt på det forventede gennemsnit. OB er ganske enkelt holdet som lever op til det forventede og ikke mere eller mindre.
OB skal fanges i omstillinger, når de prøver at bygge spillet op på modstandernes halvdel. Begge mål i 2-2 opgøret faldt efter opbyggende spil der fejlede, hvorefter Uhre blev sendt i dybden. Og så skal man fange rummet mellem stopperne (oftest Jeppe Tverskov med enten Juel Andersen eller Kasper Larsen som makker) og backer (Skjelvik sidder tungt på venstresiden, mens højre nu oftest udgøres af Mickelson).
Formkurven

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Et kig på Expected Goals Difference (xGD) fortæller os om fynboernes evne til at skabe flere chancer end man har imod, og altså med andre ord om man statistisk set har større chancer for at vinde kampene over tid.
OB er ikke imponerende i deres evne til at skabe et større gennemsnit end modstanderne målt på kvaliteten, sjældent lykkedes striberne med at dominere kampene på xG. Blot fire gange har OB formået at skabe minimum 0.25+ xGD (altså hvad der statistisk svarer til en stor chance), mens det otte gange er blevet til en negativ chancefordeling. Sat lidt på spidsen, så vil OB over tid tabe flere kampe end de vinder.
Fokuspunkterne
OB vil gerne have Jeppe Tverskov og Jens Jakob Thomasen til at distribuere bolden (de to har markant flest afleveringer hos fynboerne pr. 90), Brøndby skal forhindre de to i at få plads og tid på bolden, så de ikke bliver fokuspunkterne i opspillet. OB skal stresses, og tvinges til at slå lange bolde, eller alternativt presse skævt, så opspillet bliver ført over mod fx. Juel Andersens side.
Mads Frøkjær skal samles op, så han ikke finder de lommer af plads til at købe sig tid på bolden. Den unge offensivspiller er dødbrindende i mellemrummet til at agere bindeled mellem (især) Jens Jakob Thomasens afleveringer op fra midtbanen og angrebet (især Max Fengers) dybdeløb.
De indadgående kanter. Her skal Sabbi (som med 11+ 1vs1 udfordringer pr 90 er fynboernes absolut mest udfordrende og driblestærke spiller) samles op. Der skal fokus hos den startende venstrewingback (og yderstopper i den side ligesom 8eren i den side får en rolle i at tracke med ned og lukke mellemrummet) hos Brøndby, så Sabbi lukkes ned med dobbelt cover.
OB er det hold med færrest indlæg i ligaen. Backerne må rigtig gerne slå indlæg fremfor at spille bolden ind i mellemrummet langs græsset. Brøndbys stoppere skal lukke feltet ned, og afvise de indlæg man med fordel kan give OB plads til at slå.
Nøglespillere hos OB bliver: Jeppe Tverskov, Jens Jakob Thomasen, Mads Frøkjær, Sabbi og Max Fenger.
Der er kick off søndag klokken 18.00 på Brøndby Stadion.