3POINT
Mathias Kvistgaarden

Freja Borne

Nyheder19. feb. 2023

Preview: Horsens gæster Brøndby - rundt om tallene

Foråret bliver senere søndag aften skudt i gang på Brøndby Stadion, når AC Horsens gæster Vestegnen. Her runder 3point.dk holdenes præstationer før kampen, og bringer dig talking points i tallene.

3point person
Kasper Pedersbæk19. feb. 2023

Det er to hold fra bunden af Superligaen som tager deres først spark til bolden i forårets Superliga, når Horsens gæster Brøndby søndag aften. Det er henholdsvis nummer 9 og 10 i rækken der spiller i premieren på 2023s første runde.


1676803812-Skærmbillede2023-02-19kl.11.46.51.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

For gæsterne fra Horsens var det for manges vedkommende forventet de ville placere sig i den nederste del af den bedste danske række, men for mange blågule fodboldfans er udgangspunktet i tabellen som nummer 10 en skuffelse.

Men kigger vi på mulighederne klubberne har skabt, så har begge klubber kæmpet med de samme udfordringer. Nemlig at chanceproduktionen har været alt for lille og defensiven for skrøbelig.

AC Horsens - udfordringer som oprykkere

Det startede med en fornuftig balance for Horsens i deres genkomst til Superligaen, men relativt hurtigt inde i efteråret vendte stimen, og den gule fare farede nedad, og dykkede i minus på expected goals difference. Skåret ud i bølgepap betød det at ACHs kampe tippede over til modstanderens favør, hvor man kontinuerligt over tid havde flere chancer imod sig end for selv at score, Horsens skabte selv chancer til 0-1 mål pr kamp, mens modstandernes snit bølgede på 1-2 mål pr. kamp. Over tid forsvinder bæredygtigheden, og det gjorde den også for Horsens der cirklede nedad i tabellen, og danser lige over Brøndby i bunden af rækken.

Grafikken nedenfor illustrerer den producerede xGD (xG - xGA = xGD) sammen med den faktiske måldifference og en kurve der viser hvad vej klubbens præstationer trender over hele sæsonen medmindre klubben formår at udvikle / ændre præstationerne.


1676803913-Skærmbillede2023-02-19kl.11.51.26.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Horsens data til og med runde 17:

xG pr. 90 min: 0.99

xGA pr. 90 min: 1.37

Mål for pr 90 min: 1.0

Mål imod pr. 90 min: 1.24

xGD pr 90 min: - 0.38

Måldifference pr 90 min: - 0.24

Skud for pr 90 min: 10.59

Skud imod pr 90 min: 14.65

Skuffende efterår i Brøndby

Brøndbys største udfordring i efteråret var kontinuitet. De blågule fandt simpelthen aldrig en stabil rytme der så dem producere et overskud på chancebalancen (expected goals difference - altså et holds egen styrke i at producere skud og omvendt tillade skud imod). Grafikken nedenfor illustrerer den producerede xGD (xG - xGA = xGD) sammen med den faktiske måldifference og en kurve der viser hvad vej klubbens præstationer trender over hele sæsonen medmindre klubben formår at udvikle / ændre præstationerne.


1676804688-Skærmbillede2023-02-19kl.12.01.23.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Under Niels Frederiksens sidste tid i klubben svingede Brøndbys evne til at producere skud og lukke ned for modstanderne alt for massivt. Det resulterede også i et rodet forløb, hvor man startede voldsomt udfordret (man kan fristes til at sige før de sidste dage i transfervinduet der bød på markante forstærkninger) og virkelig var udfordret på præstationerne (som var dårlige) indledningsvist i sæsonen før end rutsjebaneturen begyndte med gode og dårlige kampe.

For Brøndbys vedkommende handler det om en utrolig ringe evne i efteråret til at forsvare eget mål. Og på ingen måde levere over det statistisk forventelige. -0.41 xGD blev også konverteret til - 0.41 faktiske mål pr 90 min.

Brøndby data til og med runde 17:

xG pr. 90 min: 1.06

xGA pr. 90 min: 1.47

Mål for pr 90 min: 1.18

Mål imod pr. 90 min: 1.59

xGD pr 90 min: - 0.41

Måldifference pr 90 min: - 0.41

Skud for pr 90 min: 14.24

Skud imod pr 90 min: 13.29

Brøndbys forventede startende 11

Preseason har budt goddag til et udgangspunkt der hedder 4-3-3 under Jesper Sørensens lederskab, og det forventes derfor også at det vil være udgangspunktet for søndagens kamp mod Horsens. Den forventede start 11er ser således ud:


1676805726-Skærmbillede2023-02-19kl.12.21.56.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Noter til de startende 11

  • Wass bliver skubbet ned på backen for at bevare Greve / Bell tandemet på midtbanen, og for at drage fordel af Wass' styrker i det opbyggende spil, Hedlund kan holde bredden, så Wass ikke skal raide siderummet.
  • Eventuelt ændringer vil være Wass frem på midtbanen fremfor Greve og Sebulonsen ind på backen - forventes kun aktuelt hvis midtugens skærmydsler mellem Greve og Slimane koster Greve en startplads.
  • Winther får startpladsen på bekostning af Alves for med sit rolige venstreben at være en faktor i det opbyggende spil
  • Vallys skal trække ind i banen og søge mellemrummet, mens Riveros skal åbne siderummet
  • Den dobbelte pivot (de to 6ere) skal i opspillet søge ned i banen på skift for at agere opspilsstation og søge at vende med bolden, mens den der ikke søger ned skal søge et ledigt rum mellem modstandernes midtbane og angreb

Der er kick off søndag klokken 18.00 mellem Brøndby og AC Horsens på Brøndby Stadion.

Mest kommenterede nyheder