Lars Rønbøg
Pre-season: Brøndby møder Crystal Palace og Swansea
Brøndby IF har nu offentliggjort programmet for sommerens pre-season, der blandt andet byder på træningskampe mod Crystal Palace og Swansea.

På mandag møder Brøndby IF-spillerne ind igen efter ferie og så venter der cirka en måneds pre-season, inden en ny sæson i Superligaen tager sin begyndelse med en udekamp i Silkeborg.
Brøndby har nu offentliggjort programmet for pre-season, som blandt andet byder på træningskampe mod Crystal Palace og Swansea.
Holdet tager den 8. juli afsted på træningslejr i England, hvor kampene mod Crystal Palace og Swansea også spilles. Men der er også planlagt træningskampe på dansk grund, hvis man over sommeren hungrer efter at komme ud og se lidt Brøndby-bold.
Programmet for Brøndbys pre-season:
26. juni: Spillerne møder ind
6. juli: Træningskamp mod Hillerød (i Brøndby)
8. juli: Afrejse til træningslejr
11. juli: Træningskamp mod Swansea City
15. juli: Træningskamp mod Crystal Palace
16. juli: Hjemrejse fra træningslejr
17. juli: Træningskamp mod B.93 (i Brøndby)
23. juli: 3F Superliga-start ude mod Silkeborg IF