3POINT
Nyheder20. jul. 2014

Poulsen tror på de tre point mod Brøndby

FC Midtjyllands Jakob Poulsen tror på tre point mod Brøndby, som han kategoriserer som et hold under opbygning. Ulvenes organisation er nøglen til sejr, udtaler

3point person
3point.dk20. jul. 2014

FC Midtjyllands Jakob Poulsen tror på tre point mod Brøndby, som han kategoriserer som et hold under opbygning. Ulvenes organisation er nøglen til sejr, udtaler den tidligere Monaco-spiller. Jakob Poulsen skiftede tidligere på året tilbage til FC Midtjylland efter et mismatchet ophold hos Monaco. Med de mange penge til rådighed blev der købt store stjerner, og til sidst hævede Jakob Poulsen bare penge og nød det gode vejr. Hjemme i FC Midtjylland var profilen med til at smadre FCK 5-1 i Telia Parken, men jyderne holdt ikke i mål og kollapsede til sidst. Dermed gik klubben fra en førsteplads til en tredjeplads over forået, og ulvene sluttede derfor kun en enkelt plads over Brøndby. LÆS OGSÅ: BRØNDBYS UDEBANEAFSNIT MOD FCM ER UDSOLGT Netop Brøndby er modstanderen i dag, og her tror Poulsen, at hans hold kan sikre sig alle tre point. - Det bliver et svært opgør. Brøndby er stadig under opbygning, men de havde trods alt en rigtig fin sidste sæson. Men vi er på hjemmebane, og forhåbentlig kommer der mange mennesker, og vi er godt rustet, så jeg tror også på, vi kan snuppe tre point, siger Jakob Poulsen til FCM's hjemmeside, og han udpeger derefter nøglen til sejr. - Vi skal være gode i organisationen og gode defensivt. Det var det, der skabte resultater i sidste sæson, og får vi det til at fungere, så ved vi også, at vi får masser af muligheder offensivt, og vi har et par rigtig dygtige spillere fremme, som kan afgøre tingene på egen hånd, slutter Poulsen. Jakob Poulsen er 31 år og har tidligere spillet i Esbjerg, Heerenveen og AGF.

Mest kommenterede nyheder