.jpeg%3F2026-07-06T09%253A29%253A30.461Z&w=3840&q=75)
Original Site
Potentiel ny investor: Fokus på Blitzer
Rygterne om nye investorer i Brøndby er intense som varmen på en solrig sommerdag. Det er næppe en overraskelse for nogen, at Jan Bech Andersen søger nye investorer til Vestegnen. Et følsomt emne, for hvem er det der potentielt står med nøglen til Brøndby IF, når handlen er sket og en ny investor er kommet til? Det har været sparsomt med konkrete navne - men et af dem der har været oppe er amerikanske David Blitzer. Men hvem er amerikaneren? 3point.dk har forsøgt at samle trådene for at danne et overblik, og se på amerikanerens øvrige investeringer i sportsverdenen.

Navnet var David Blitzer, da historien om en mulig ny investor i Brøndby kom ud i medierne. En 52-årig amerikaner, født og opvokset i New Jersey i byen Scotch Plains og uddannet fra University of Pennsylvania indenfor økonomi.
Arbejdslivet begyndte Blitzer i investeringsselskabet Blackstone Inc for hvem han stadig den dag i dag arbejder og har titel af Global Head of Tactical Opportunities. Men det er ikke under deres paraply sportsinvesteringerne ligger, men under to andre selskaber Blitzer selv ejer sideløbende.
Investeringer i sport
Det ene firma er Harris Blitzer Sports Entertainment (HBSE), som Blitzer har stiftet sammen med forretningsmanden Josh Harris. Det er i dette firma at aktiviteterne og majoritetsejerskaberne af NBA-holdet Philadelphia 76'ers (købt i 2011), ishockeyholdet New Jersey Devils (købt i 2013), baseballholdet Cleveland Guardians (købt i 2014) samt en mindre ejerandel af NFL-holdet Pittsburg Steelers.
Det andet firma er Bolt Football Holdings. Det er her vi finder investeringerne i fodboldklubberne Crystal Palace (2015), AD Alcorcón (2019), FC Augsburg (2021), Waasland-Beveren (2020, ADO Den Haag (2021) samt Real Salt Lake (2022).
Tavs partner i Palace
I engelske Crystal Palace beskrives Blitzer af en person med tæt kendskab til klubben som en "silent business partner", en som ikke udøver direkte indflydelse dag-til-dag, men som har sin primære dialog med medejer Steve Parish, som håndterer den daglige drift. Netop kommunikationen beskriver samme kilde som værende tilbageholdene, hvilket til tider har givet lidt frustration i fankredse, hvor fansene i Palace har ønsket mere interaktivitet og retning fra Blitzer og Harris, men omvendt også affundet sig med at Parish har været den primære kommunikatør. Samme kilde understreger også, at HBSE kom til som investorer på et essentielt tidspunkt for Palace, og med deres investeringer var medvirkende årsag til klubben etablerede sig op gennem 2010'erne i Premier League efter oprykningen til Premier League i 2013.
Adspurgt til årsagen til investeringen i Palace svarer kilden, at HBSE åbenlyst har set på Palace som værende en klub på vej op, og vurderet der var en upside i at investere og etablere klubben i Premier League.
Senest har HBSE dog gjort sig upopulære, da David Blitzer var en del af et købstilbud der forsøgte at overtage Chelsea FC efter Abramovich blev tvunget til et salg - et træk der åbenlyst ikke var populært hos fansene fra den i det sydlige London placerede klub.
Spansk segunda fodbold i Alcorcon
Ejerskabet af spanske Alcorcon står der også David Blitzer på, da han i samarbejde med sportsinvesteringsgruppen MSP Sports Capital købte sig til den kontrollerende del af klubben i 2019. I forbindelse med overtagelsen af klubben udtalte en af ejerne fra MSP Sports Capital, at målsætningen var at udvikle spillere.
Effekten af det ejerskab har været til at overse, da Alcorcon i sæsonen 21/22 rykkede ud med et brag med en placering som allersidst, hvorfor der i den kommende sæson skal spilles Segunda Division B (Spaniens 3.bedste fodboldrække) på det ydmyge stadion Estadio municipal de Santo Domingo med plads til 5.100 tilskuere.
Det er i ejerkredsen omkring Alcorcon, at vi finder det i Ekstra Bladet beskrevne link til Qatar, da Ivan Bravo, som besidder en stilling i det Qatarbaserede Aspire Academy ligesom spanieren har en stilling i det fodboldforbundet i Qatar. Bravo sidder i bestyrelsen hos Alcorcon.
Et kig på transferhistorikken for Alcorcon siden 2019 har heller ikke afsløret meget, da der senest er solgt en spiller for penge i 2019, mens transferhistorikken siden da har bestået af frie transfers både på den indgående såvel som udgående side, og generelt har den lille spanske hovedstadsklub levet en stille og ubemærket tilværelse siden overtagelsen.
50+1 reglen i Augsburg
Det var ikke uden en vis bemærkelse, at David Blitzer i 2021 gjorde sit indtog i tysk fodbold, da han foretog en investering i FC Augsburd fra Bundesligaen, hvor han de facto erhvervede sig majoriteten af ejerskabet via en bemærkelsesværdig handel.
For i Tyskland har man 50+1 reglen, som meget kort fortalt betyder at en klubs medlemmer skal besidde 50% (+1 aktie) af stemmerne for at bevare kontrollen på netop medlemmernes hænder. Men denne regel blev behændigt omgået qua den opbygning medlemmerne tidligere havde valgt i Augsburg. For den professionelle afdeling var flyttet til et seperat selskab, et selskab hvor klubpræsident Klaus Hofmann besad den bestemmende del af aktieposten sammen med en gruppe andre investorer. Alle disse forskellige ejere havde forenet sig i et og samme selskab - Klaus Hofmann Investors GmbH - som altså dermed kontrollerede FC Augsburg uden om 50+1 reglen, men efter medlemmerne (af moderklubbens) eget valg.
David Blitzer købte den 45% af Klaus Hofmann Investors GmbH, og blev dermed en storinvestor i klubben. Men det var ikke uden skærmydsler at Blitzer blev en del af ejerkredsen i Augsburg med købet af 45% af aktierne i Hoffmanns selskab til en værdi af 5.5 mio euro, men til en ukendt købspris pr aktie. For mens selve købet af aktierne i Klaus Hoffmanns skete i februar 2021, så var det først, da en gruppe FCA ultras bemærkede navnet David Blitzer som en del af ejerkredsen i føromtalte Hoffmanns selskab, altså selskabet der kontrollerede FC Augsburg, at handlen blev meldt ud fra klubben.
Det skabte en vis røre, og der var kritiske røster i fanskaren over især Klaus Hofmanns ageren, i det han både besad aktiepost samt rollen som klubpræsident (for moderklubben). Kritikken gik man omgik 50+1 reglen.
Efter overtagelsen har det flere gange været betonet, hvordan David Blitzer ikke har intentioner om at involvere sig i den daglige drift af FC Augsburg. Den blev (indtil hans tilbagetræden i Maj 2022 pga sygdom) fortsat ledet af Klaus Hofmann sammen med klubbens bestyrelse og ledende medarbejdere.
Et tegn på Blitzer og kompagnis indtog hos Augsburg så man i vinteren 2022, da Ricardo Pepi, en højt vurderet amerikansk angriber, der havde fået sit gennembrud i FC Dallas og på det amerikanske landshold, blev hentet for en klubrekordsum på ca. 16 mio euro.
ADO Den Haag i Holland og Waasland-Beveren i Belgien
I hollandsk fodbold blev ADO Den Haag føjet til porteføljen i november 2021, og man har endnu til gode at se på større omstruktureringer og påvirkning af klubben. Det samme gør sig gældende med belgiske Waasland-Beveren. Begge klubber gør sig i deres landes respektive næstbedste fodboldrækker. Der har heller ikke i disse to klubber været den store transferaktivitet siden overtagelserne blev effektueret.
Born in the USA - Real Salt Lake
Seneste effektuerede handel foretaget af David Blitzer var købet af Real Salt Lake fra MLS, den bedste amerikanske fodboldrække. Det køb blev foretaget sammen med SEG Group ejet af Ryan Smith. I den forbindelse har 3point.dk talt med en kilde med kendskab til klubben. Han oplyser, at ved overtagelsen (i januar 2022) blev der stillet en række investeringer i udsigt til klubben. Endnu har man ikke set investeringer i en grad der går over hvad en normal ejer ville foretage sig i MLS fortsætter kilden. Men tilføjer så, at det dog klart virker til at de nye ejere er interesseret i at forbedre klubben, og allerede har sat gang i en vel tiltrængt forbedring af klubbens stadion. Men uden at investeringerne endnu har været massive.
Men samme kilde siger også, at man er meget spændte på at se hvilke intentioner de nye ejere har på længere sigt for Real Salt Lake, og at man endnu ikke har meldt nogle større planer ud for klubben.
Forretningsmanden David Blitzer
En anden kilde fra USA beskriver Blitzer som værende en forretningsmand i ordets sande natur. Hvilke også bliver bakket op af hans egne udtalelser til mediet Bloomberg, hvortil han udlægger at sportsinvesteringerne bliver gjort ud fra især en betragtning om medierettigheder, og det indhold som der kan skabes i relation hertil. Mediet Boardroom TV bringer en udtalelse, hvor Blitzer betoner han aldrig ville foretage en investering bare for sjov i noget. Til samme medie beskrives han som en forretningsmand der søger mulighederne med en sportfans entusiasme. De bedste personer hyres til jobbet og med ledelsesrummet til at udføre det (arbejdet) beskrives han tilgang til forretningerne i sportsverdenen.
Stilheden
Umiddelbart har David Blitzer ikke haft en stor og signifikant rolle i de overtagelser inden for fodboldverdenen gennem årene. Han har i den grad ageret som en silent partner, og sikret klubbernes likviditet og drift uden nævneværdig offentlig profilevering. I Crystal Palace, hvor Blitzer har været længst, blev det beskrevet hvordan HBSE havde været med til at sikre klubbens fundament i årene efter oprykningen - dog fortsat uden den store indblanding i den daglige styring af klubben.
Et andet sted, i FC Augsburg, har man kunne notere sig nogle større muskler på transfermarkedet med købet af forwarden Pepi. Men stadig under samme mantra om ikke at spille en stor og udadvendt rolle i driften af klubben, som stadig blev drevet videre af de samme mennesker.
Der har ikke været tegn på stordrift af klubberne, hvor spillere sendes på kryds og tværs i transferkarruseller. To lejeaftaler af spillere Chris Kablan (Waasland Beveren) og Sergio Cordoba (FC Augsburg) til Real Salt Lake er eneste interne transferdrift hidtil.
Men hvad er David Blitzers visioner for Brøndby såfremt han bliver investor? Der har ikke været revolutioner i de klubber han har købt sig ind i. Der har (endnu) ikke været sendt spillere i cirkulation. Sportslig succes har været størst hos Crystal Palace, nogenlunde hos FC Augsburg (med overlevelse i Bundesligaen på en 14. plads) og ellers ikke noget nævneværdigt hos de øvrige klubber (hvoraf de hollandsk / belgiske investeringer er i klubber i næstbedste række).
Et forsigt bud på en forretningsstrategi ved en eventuel indtræden i Brøndby er som silent partner. Altså i et vist omfang at booste klubbens økonomi for at sikre sportslig succes. Fremtiden kunne forestilles fortsat at skulle tegnes af den aktuelle sportslige ledelse (sammenlignet med de øvrige klubber og den modus operandi der er udvist der). En tanke er, in mente Blitzers filosofi om at lade de bedste mennesker få jobbene og lade dem få ruderum til at gøre deres arbejde, at Blitzer ser værdien i Brøndbys nuværende arbejdsstrategi for en bæredygtig fremtid for klubben og køber ind på den som silent partner.
Men vejen til sportslig succes er der hvor fremtiden er umulig at spå om. Hvordan vil Blitzer i så fald tjene sine penge? Spillersalg? Talentsalg? Sportslig succes i Europa?
Der er mange åbne spørgsmål, og det er spørgsmål som ikke kan besvares i skrivende stund - men spørgsmål som må og skal besvares, såfremt Brøndby præsenterede Blitzer som ny investor i Brøndby IF.