3POINT
Mateusz Kowalczyk

Teis Markfoged

Nyheder17. jul. 2024

Polsk medie: Kowalczyk udlånes til GKS Katowice

Ifølge polske kilder har Kowalczyk allerede gennemført lægetjek og ventes snart præsenteret.

3point person
Per Bang17. jul. 2024

Mateusz Kowalczyk kom til Brøndby i sommeren 2023, som en del af hvad der skulle vise sig at være et ungt internationalt kuld sammen med Yuito Suzuki, Justin Che, Emmanuel Yeboah. Nu tyder alt på, at den 20-årige polak vender til bage til hjemlandet.

 

Ifølge stort polsk fodbold-medie har Kowalczyk i går, tirsdag gennemført lægetjek i GKS Katowice, der er nyoprykker i den bedste polske række - Ekstraklasa. Der er ifølge mediet tale om et etårig udlån med købsoption. Økonomien i aftalen nævnes ikke.

 

Den unge midtbanespiller har stadig et godt ry i Polen, og der skulle være flere klubber, der til sidst kæmpede om Kowalczyks underskrift. Polakken, der opnåede tre officielle kampe i Brøndby som indskifter, førte ifølge mediet ligeledes samtaler med de to klubber, Górnik Zabrze og Cracovia til det sidste.

 

Kowalczyk, som  Brøndby efter sigende betalte 9 millioner for i august sidste år, får nummer 77 i sin nye klub.
 

Mest kommenterede nyheder