
Teis Markfoged
Politisk flertal undersøger yderligere genåbning af professionel idræt
En politisk aftale mellem flere partier gør, at der nu bliver kigget på yderligere genåbning af professionel idræt, der har haft begrænsede tilskuere grundet COVID-19.

Først blev der spillet uden tilskuere i Superligaen, da statsminister Mette Frederiksen anbefalede, at man udskød eller aflyste arrangementer med over 1.000 deltager.
Siden blev det politisk bestemt, hvordan stadions landet over skullet inddeles, så klubberne kunne åbne for tilskuere. Det gjorde, at Brøndby kunne lukke op mod 8.000 ind på Brøndby Stadion. Men nu er der gode nyheder på vej. Et flertal i Folketinget har i dag besluttet, at de vil kigge på, om man kan åbne for sektorpartnerskaber på en sundhedsmæssig forsvarlig måde. Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelse
- Aftalepartierne sætter med denne aftale også gang i et arbejde i sektorpartnerskaberne med henblik på at undersøge sundhedsmæssigt forsvarlig, yderligere genåbninger af spillesteder, professionel idræt og breddeidræt, kulturarrangementer, herunder teaterforestillinger, koncerter, biografforestillinger, tv-produktioner mv., konference- og messecentre og lignende. Det skal undersøges, om restriktioner, herunder kapacitetsgrænser og kvadratmeterkrav mv., kan lempes sundhedsmæssigt forsvarligt, skriver ministeriet i pressemeddelsen.
Den nye Superliga-sæson sparkes for Brøndbys vedkommende igang 13. september, hvor de tager i mod FC Nordsjælland på hjemmebane.