3POINT
Nyheder13. sep. 2018

Pokalsucces for Brøndby Masterclass

Benjamin Luka Kold åbnede målscoringen, da Brøndby U/15 sikkert spillede sig videre til kvartfinalerne i Ungdomspokalen. Brøndby U/13 og U/14 fuldendte ugens po

3point person
3point.dk13. sep. 2018

Benjamin Luka Kold åbnede målscoringen, da Brøndby U/15 sikkert spillede sig videre til kvartfinalerne i Ungdomspokalen. Brøndby U/13 og U/14 fuldendte ugens pokalsucces for Brøndby Masterclass ved ligeledes at spille sig i kvartfinalerne.FOTO: Kim KoldTirsdag aften spillede Brøndby U/14 sig i Ungdomspokalens kvartfinaler ved på udebane at vinde med hele 12-0 over Stenløse BK i 3. runde. Holdet trådte ind i 2. runde, hvor det blev til en sejr på 9-1 over Vallensbæk IF i et ægte lokalbrag. Onsdag aften skulle både Brøndby IF's U/13- og U/15-hold så forsøge at følge trop, og det gjorde de med succes - omend med lidt besvær for det yngste af de to hold, som vandt 1-0. Brøndby U/13 var taget en tur til Vestsjælland for at møde Slagelse B&I, og vi skulle helt frem til sidste minut inden dommerens tillægstid, før kampen fandt sin afgørelse til fordel for de blå/gule fra Vestegnen. I runden inden havde Brøndby IF vundet 3-1 over Solrød FC. Efter at have vundet 7-0 på udebane over KFUM's BK Roskilde i 2. runde skulle Brøndby U/15 i 3. runde på hjemmebane op imod FC Helsingør. Det blev til en sikker sejr på 5-1. Brøndbys mål blev sat ind af Benjamin Luka Kold, Solomon Opoku, Philip Näf med to scoringer i træk samt Kasper Larsen. Der er lodtrækning til kvartfinalerne i alle tre rækker i dag kl. 12:00. DBU Sjælland streamer lodtrækningen live på facebook. Kvartfinalerne er planlagt til afvikling i uge 39 - om små to uger.

Mest kommenterede nyheder