3POINT
Nyheder22. mar. 2019

Pokalfinalen spilles i Parken

Det er nu bestemt, at årets finale i Sydbank Pokalen skal spilles i Parken. En af de fire mulige finaledeltagere er Brøndby IF. I første uge af april spilles de

3point person
3point.dk22. mar. 2019

Det er nu bestemt, at årets finale i Sydbank Pokalen skal spilles i Parken. En af de fire mulige finaledeltagere er Brøndby IF. I første uge af april spilles de to semifinaler i Sydbank Pokalen, og det er nu bestemt at de to vindere skal spille finalen i Parken. Semifinalerne står mellem FC Midtjylland og OB onsdag samt Brøndby IF og AaB torsdag. - Vi har modtaget flere fine bud på dette års afvikling af pokalfinalen, og vi er glade for at mærke interessen for de mange klubber, der ønsker at være en del af én af årets absolut største fodbolddage. Parken har præsenteret gode forhold for en fodboldfest, der allerede begynder før dommeren fløjter kampen i gang med masser af oplevelser for både små og store fodboldfans før og under finalekampen, siger Turneringschef i Divisionsforeningen Peter Ebbesen til dbu.dk. Første gang i udbud Det er første gang, at pokalfinalen har været i udbud, og fire bud kom på banen fra henholdsvis Blue Water Arena i Esbjerg, Ceres Park i Aarhus, Parken samt Brøndby Stadion. Sidstnævnte kunne ikke komme på tale jævnfør det første af nedenstående fem vilkår: > Så vidt muligt at undgå hjemmebanefordel for ét af finaleholdene > Geografisk placering, der på bedst mulig vis sikrer en tilgængelighed for de to finaleholds fans > Tilstrækkelig sikkerhed for afvikling > Samlet økonomisk ramme > Kapacitet på mindst 15.000 tilskuere Ikke den sædvanlige finaledag Traditionelt spilles den danske pokalfinale på Kristi Himmelfartsdag, men sådan vil det ikke være i år. I stedet spilles finalen på Store Bededag fredag den 17. maj. Flytningen skyldes formentlig et krav fra UEFA. DBU forventer, at billetsalget til årets finale starter tirsdag d. 23. april, og de kan til den tid købes her.

Mest kommenterede nyheder