Teis Markfoged
Pokalfinalen 2025 skal spilles på Brøndby Stadion
Pokalfinalen i 2025 skal spilles på Brøndby Stadion.

Divisionsforeningen har i dag offentliggjort, at pokalfinalen i 2025 skal spilles på Brøndby Stadion. Sidst pokalfinalen blev spillet på Brøndby Stadion var i 2022, hvor OB og FC Midtjylland tørnede sammen.
Nu kommer den altså igen til Vestegnen. Administrerende direktør Ole Palmå er begejstret:
- Den danske pokalfinale er et højdepunkt i dansk fodbold, og vi beviste sidste år, hvor der var pokalfinale herude, at Brøndby Stadion som værtssted kan tilbyde både spillere og tilskuere en fantastisk ramme og atmosfære, som afspejler den betydning, finalen har i dansk fodbold. Vi investerer løbende i at skabe rammerne for fantastiske fodboldoplevelser, senest blandt andet med vores nye Vilfort Lounge som står klar næste måned, så vi er meget begejstrede for, at vi endnu engang får lov at afvikle pokalfinalen, siger han til Brøndbys hjemmeside.
Pokalfinalen i 2024 og pokalfinalen i 2026 spilles i Parken, oplyser Divisionsforeningen.