3POINT
1740334647-VB_BIF_CJ-71.jpg

Carl Johan Dahl

Nyheder28. feb. 2025

Pointtab har ikke ændret præmissen for Birk

Frederik Birk kendte til risikoen, da han som ny Brøndby-træner udtalte, at Brøndby skulle angribe ligaen. Den præmis har ikke ændret sig trods dyrt pointtab i Vejle.

3point person
Anders Villaume Vestergaard28. feb. 2025

Mandag, mandag, mandag. Væn dig til det. 

På mandag spiller Brøndby mandagskamp. Og mandagen efter spiller Brøndby en mandagskamp mere.  

Men hvis du var træner, ville du så se det som en fordel eller som en ulempe?  

For hvis FC København vinder over AaB på søndag, kan Brøndby være 11 point efter førstepladsen med et nederlag til Lyngby. 

Brøndbys cheftræner Frederik Birk fokuserer ikke på fordele og ulemper. Han fokuserer på kampen.  

- Jeg har ikke tænkt over, om det er en fordel eller en ulempe. 

- Vi arbejder på at optimere os så meget som muligt. Det er ikke noget, der påvirker mig, og jeg regner heller ikke med, at det påvirker mine spillere. 

Præmissen er den samme

Brøndby spændte ben for sig selv med et pointtab mod bundholdet vejle i 19. spillerunde, og det kan blive dyrt. 

De blå/gule er nu nødt til også at se nedad for at ende i top-6. 

Og selvom Frederik Birk tiltrådte i chefjobbet med masser af optimisme, så har situationen ikke ændret sig, selvom der er blevet længere op til førstepladsen. 

- Jeg ser ikke situationen anderledes. Jeg var bevidst om, at da jeg gik ud og sagde, at jeg tror på, vi virkelig kan angribe det her, var der den risiko, at der ville være en kamp med et andet udfald. Men det har jo ikke ændret præmissen. 

- jeg forholder mig til, at jeg skal gøre mit fodboldhold klar til at levere en præstation, der er stærkere end den, vi viste i Vejle. 

Det bliver formentlig hjulpet på vej af den mere komplette spillertrup, som Birk efter alt at dømme er i besiddelse af, når modstanderen efter weekenden hedder Lyngby. 

- Vi skal ud og angribe hver en fodboldkamp. Det er det, vi er her for. Jeg har heldigvis min trup tilbage – fuld af den energi, der skal være. Det gør mig endnu mere ærgerrig for, at vi skal ud og angribe Brøndby Stadion på mandag. 

Mest kommenterede nyheder