3POINT
Nyheder26. okt. 2019

Piesinger: Fedeste udebanekamp - Alle siger, at atmosfæren er fantastisk der

Randers FC har ikke vundet på Brøndby Stadion siden 2014, men østrigske Simon Piesinger tror på, at Randers kan bryde den stime søndag. Og så glæder han sig til

3point person
3point.dk26. okt. 2019

Randers FC har ikke vundet på Brøndby Stadion siden 2014, men østrigske Simon Piesinger tror på, at Randers kan bryde den stime søndag. Og så glæder han sig til sæsonens måske fedeste udekamp. FOTO: Teis Markfoged Den 14. september 2014 var 25.551 tilskuere på plads på Brøndby Stadion. Daniel Agger var netop skiftet hjem til de blå/gule, men han var på bænken hele kampen, og i stedet kunne de mange tilskuere se Randers vinde 0-2 på mål af Elmar Bjarnason efter tre minutter og Baye Djiby Fall efter 82. minutter. Siden har Brøndby tre uafgjorte kampe mod Randers og fire sejre i Superligaen. Plus at de blå/gule også trak det længste strå i playoff-kampen om at gå i Europa-kvalifikation sidste sæson. På søndag tror Randers-spilleren Simon Piesinger dog på at det vender. - Selvfølgelig ser jeg frem til kampen. Alle siger, at atmosfæren er fantastisk der. Måske den fedeste udekamp i sæsonen. Så ja, jeg ser frem til den, og jeg håber, at vi kan tage tre point. På et tidspunkt skal man vinde der igen. Hvorfor skulle det ikke blive på søndag? Vi vil gøre alt, hvad vi kan. Og give os fuldt ud. Og så håber jeg, at vi kan vinde der for første gang i lang tid, udtaler han til Randers FC's hjemmeside. Kampen spilles søndag kl. 16.00 og 3point.dk dækker kampen.

Mest kommenterede nyheder