Phiri: Kom ikke godt nok ud til kampen
Lebogang Phiri fik pyntet på resultatet, men er meget skuffet efter aftenens 4-1-nederlag til AaB. Brøndby store midtbanetalent, Lebogang Phiri, scorede sit and

Lebogang Phiri fik pyntet på resultatet, men er meget skuffet efter aftenens 4-1-nederlag til AaB. Brøndby store midtbanetalent, Lebogang Phiri, scorede sit andet sæsonmål mod AaB, men det var ikke i nærheden af at være nok. De blå/gule kollapsede og tabte hele 4-1. - Jeg er meget skuffet. AaB-spillerne overmatchede os i alle facetter af spillet, og det er det, der skuffer mig mest. Vi kommer slet ikke godt nok ud til kampen, sagde Phiri umiddelbart efter kampen, siger han til klubbens hjemmeside. - Nu er det meget vigtigt at slå igen og komme tilbage på sporet. Ser vi på tabellen, kan vi se, at der ikke er så mange point op til toppen, så vi skal ikke lade os slå ud af det her nederlag. Vi skal tage den her kamp som en lærestreg og så vise noget helt andet næste weekend mod FC København. Brøndby har også en pokalkamp mod Holbæk i midtugen, hvor Phiri og co. kan komme tilbage på sporet.