3POINT
Nyheder18. jan. 2017

Phiri: Ikke min intention at smutte

Lebogang Phiri håber, at han og Brøndby kan nå til enighed om en ny kontrakt, for det er stadig hans ønske at blive i klubben. Parterne forhandler stadig, fortæ

3point person
3point.dk18. jan. 2017

Lebogang Phiri håber, at han og Brøndby kan nå til enighed om en ny kontrakt, for det er stadig hans ønske at blive i klubben. Parterne forhandler stadig, fortæller midtbanespilleren. 22-årige Lebogang Phiri har i de seneste sæsoner været et vigtigt tandhjul på Brøndby-holdet. Fra sin position på den centrale midtbane har han henrykt blågule fans med gode præstationer, og sydafrikanerens udvikling siden sin ankomst til klubben, er til at få øje på. Men til sommer har den vævre midtbanemand udløb med Brøndby, og der er endnu ingen afklaring på, hvad der skal ske. Phiri har flere gange meldt ud, at han gerne vil forlænge med Brøndby, hvis parterne kan nå til enighed. Den udmelding holdt han fast i, da 3point.dk talte med ham mellem tirsdagens to træninger. - Vi er alle glade for at Christian Nørgaard har forlænget sin kontrakt. Det er godt for ham som spiller og for klubben, for det sender et godt signal, siger han. - I forhold til mig har jeg været i kontakt med klubben i et godt stykke tid. Det har været en lang dialog og vi er ikke nået til enighed endnu. Jeg har gjort meget for klubben og klubben har gjort meget for mig. Jeg er stadig fokuseret på at udvikle mig, så hvis alt går vel, er jeg her også de næste fire år. - Men hvis ikke, må jeg acceptere situationen og komme videre. Mit hjerte vil selvfølgelig altid være i Brøndby, for det var klubben, der gav mig platformen og træneren har meget tiltro til mig. Han giver mig modet til at gøre mere end forventet. Lebogang Phiri kan nu - med under et halvt år til udløb - frit forhandle med andre klubber, men det er ikke noget han decideret opsøger. Brøndby er stadig førsteprioritet, men intet er på plads endnu. - Min intention er ikke at smutte. Derfor har jeg heller ikke presset på for et skifte eller opsøgt det. Jeg har været rolig, som jeg er. Jeg ved, hvor vigtigt det er at være her i et miljø, hvor jeg spiller hver weekend og har det godt. Jeg arbejder hårdt og hvis jeg skal bruge to-tre år mere inden jeg er klar til at skifte, så gør jeg det. Nu må vi se, hvad klubben og jeg finder ud af i forhold til kontrakten. - Jeg kan selvfølgelig tale med andre nu, men som jeg sagde tidligere, er mit fokus på Brøndby. Jeg arbejder hårdt, smiler, er glad og nyder at være her. Det er det vigtigste for mig. Føler du, at I kommer tættere på hinanden? - Ja, det håber jeg. På et tidspunkt var det tæt på, men vi har vores forskellige udgangspunkter. Sådan er forhandling. Men i sidste ende handler det om holdet. Det handler ikke om en enkelt spiller, så vi skal holde fokus på vores ultimative mål, nemlig at gøre det godt i Superligaen. Betyder det noget for dig at se Christian Nørgaard forlænge sin kontrakt? - Det er motivation. Hvis Christian (Nørgaard, red.) kan få sin kontrakt på plads, hvorfor skulle jeg så ikke også? Lebogang Phiri skiftede til Brøndby fra den daværende sydafrikanske samarbejdsklub Bidvest Wits og har opnået 128 officielle kampe i den gule trøje.

Mest kommenterede nyheder