3POINT
Nyheder6. dec. 2015

Phiri: Forfriskende at vende tilbage

Lebogang Phiri vendte i dag tilbage til Brøndbyholdet, da han blev skiftet ind efter 70 minutter i 2-0-sejren over FC Nordsjælland. Han føler, han med sin skade

3point person
3point.dk6. dec. 2015

Lebogang Phiri vendte i dag tilbage til Brøndbyholdet, da han blev skiftet ind efter 70 minutter i 2-0-sejren over FC Nordsjælland. Han føler, han med sin skade har svigtet holdet. Det har været hårdt for den unge sydafrikanske midtbanespiller Lebogang Phiri at være skadet. Phiri har været ude i 3-4 uger, og det har givet dårlig samvittighed. -Det var forfriskende at vende tilbage. Jeg havde spillet i rigtig lang tid inden min skade, og pludselig er jeg ude af holdet, og det har ikke været rart. Vi havde endelig fundet en kombination på midtbanen som fungerede rigtig godt, så selvom vi har mange gode spillere, føler jeg, jeg har svigtet holdet lidt, fortæller Phiri. Nu er halvsæsonen slut for Phiri og Brøndby, og det er tid til at gøre status over den overståede halvsæson. -Jeg vil ikke sige, vi har haft en god halvsæson, men jeg synes vi har leveret hæderlige præstationer i løbet af efteråret. Vi har kæmpet for vores plads, og har desværre også mistet afgørende point, men vi har arbejdet hårdt for det, og det skal vi tage med os til næste halvsæson. 21-årige Lebogang Phiri har spillet i Brøndby i 3 år.

Mest kommenterede nyheder