3POINT
1637776570-96653743-86D4-4894-8EF5-9F402D4BAFC9.jpeg

Nanna Møller Karlsen

Nyheder25. nov. 2021

Peter Bosz: Brøndby er i bedre form nu

Lyon-cheftræner Peter Bosz har bemærket fremgangen hos Brøndby IF og selvom trænere, spillere og systemet er det samme, bliver det et andet hold, de skal spille mod torsdag aften.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen25. nov. 2021

Torsdag aften danner Brøndby Stadion ramme om Europa League-kampen mellem Brøndby IF og Lyon. Det franske mandskab har allerede sikret sig førstepladsen i gruppen.

Søndag spillede de få minutter af Ligue 1-kampen mod Marseille, inden den blev afbrudt, da en Lyon-fan kastede en vandflaske i hovedet på en Marseille-spiller. Derfor blev det ikke til mange minutter i benene for Lyon-spillerne, men det har ikke indflydelse på Peter Bosz\\\' holdudtagelse til Brøndby-kampen. Det sagde han på et pressemøde tidlig onsdag aften.

- Jeg kommer til at foretage nogle ændringer i morgen (torsdag, red.) aften, men det har ikke noget med Marseille-kampen at gøre. Det var en stor skuffelse for alle, som elsker fodbold, særligt i Frankrig. Men det har ikke indflydelse på hvilke spillere, jeg stiller med mod Brøndby, lød det fra Bosz.

Han forventer at skulle op mod et helt andet Brøndby-hold end det hold, de slog med 3-0 i Lyon i det omvendte opgør. Bosz har bemærket Brøndbys fremgang.

- Der er en stor forskel fra vi mødte dem første gang. Der var de ikke i god form og lå langt nede i tabellen. Nu ligger de højere og har vundet mod både FC Midtjylland og FC København, som er to af topholdene i ligaen. Så det er tydeligt, at de er i meget bedre form, end da de spillede i Lyon. De spillede også uafgjort mod Rangers, men spillede en god kamp.

- Det er de samme spillere, den samme træner og det samme system, men selvtilliden og troen på egne evner er meget stærkere nu. 

Kampen mellem Brøndby og Lyon spilles torsdag aften klokken 21.00.

Mest kommenterede nyheder