3POINT
Nyheder19. aug. 2019

Peter Bjurs vilde uge: Min drøm er gået i opfyldelse

For bare en uge siden havde Peter Bjur endnu ikke spillet for Brøndbys bedste mandskab. Nu har han både spillet i Europa League og Superligaen og har endda scor

3point person
3point.dk19. aug. 2019

For bare en uge siden havde Peter Bjur endnu ikke spillet for Brøndbys bedste mandskab. Nu har han både spillet i Europa League og Superligaen og har endda scoret. Det har været alt det, han har drømt om, fortæller kanttalentet. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Det er gået stærkt for Peter Bjur den sidste uge. Debut med scoring i Europa League og efterfølgende hjemmebanedebut i Superligaen. Det er svært at forstå, hvor hurtigt det egentlig er gået, fortæller den unge kantspiller. - Det er gået sindssygt hurtigt på kun tre-fire dage. Det har været sindssygt spændende, meget lærerigt og med en masse oplevelser hurtigt efter hinanden. Og så selvfølgelig i dag, hvor min drøm går i opfyldelse. Det har været super spændende og dejligt, siger Peter Bjur til 3point.dk. Det hele startede, da Brøndby IF torsdag reelt var slået ud af Europa League. Niels Frederiksen valgte at skifte en række nøglespillere ud, og det gav altså plads til Peter Bjur, som debuterede og scorede. - De sagde allesammen tillykke med det. Der var ikke noget sindssygt overdrevent, men de var allesammen glade på mine vegne, selvom resultatet ikke var det, vi håbede på. Men de var glade for mig og ønskede mig tillykke, og det betyder sindssygt meget og giver mig også en tryghed. Efterfølgende stod den på en hjemmekamp mod AaB, og også her blev Bjur skiftet ind. Og det var en helt særlig oplevelse, da han mærkede fansenes jubel over indskiftningen. - Det er svært at beskrive med ord. Der går en masse følelser igennem en, specielt når man kan høre at fansene er glade for at man kommer ind. Det er jo sindssygt dejligt, og det er en lettelse i kroppen, for man står med sommerfugle i maven, og så har man bare lyst til at gå ind og give den en skalle for at hjælpe holdet til at få en sejr, og det var dejligt at det også endte sådan. Det betyder meget for mig, fortæller Peter Bjur, som også sætter pris på at blive sendt i spil i en kamp, som ikke allerede var afgjort. - Det er jo også det, der er super fedt. Det er altid fedt at komme på banen, men det er ekstra spændende, når der virkelig er noget på spil, og man virkelig kan hjælpe holdet. Peter Bjur og Brøndby IF har nu en uges pause inden den igen står på fodbold. Denne gang hjemme mod AGF.

Mest kommenterede nyheder