Per Rud: Tror stadig på Nuñez
Ariel Nuñez har angiveligt givet udtryk for, at han kunne finde på at søge væk fra Brøndby. Spørger man Per Rud er det dog ikke en del af planen, for man tror s

Ariel Nuñez har angiveligt givet udtryk for, at han kunne finde på at søge væk fra Brøndby. Spørger man Per Rud er det dog ikke en del af planen, for man tror stadig på Nuñez i Brøndby. Brøndbys paraguayaner Ariel Nuñez har i dag givet udtryk for, at han kunne finde på at søge væk fra Brøndby og at han og hans agent i morgen holder møde med klubben omkring situationen. Spørger man sportsdirektør Per Rud, er det dog ikke en del af planen at Nuñez skal sælges, for han er stadig en spiller man tror på. - Det der med at han bare skal væk, som nogle siger, er helt forkert. Han er en spiller vi stadig tror på. Vi lytter selvfølgelig til hvad han kommer med og hvis der kommer nogle bud på ham, men det er ikke vores plan at han skal væk, fortæller Rud til bold.dk. - Det er ikke en spiller vi har mistet troen på. Han har et højt målscoringssnit og vi tror stadig på at han kan brage igennem hos os. Han har været for meget skadet mens han har været her og det har givet ham nogle ujævne forløb og han har stået i skyggen af Elmander og Pukki. 26-årige Ariel Nuñez har nettet tre gange for Brøndby i denne sæson.