3POINT
Nyheder4. dec. 2015

Per Rud tilbage til HB Køge

Per Rud vender til foråret tilbage til HB Køge, som han var hos inden turen gik til Brøndby. Han vender tilbage i en dobbeltrolle som administrerende direktør o

3point person
3point.dk4. dec. 2015

Per Rud vender til foråret tilbage til HB Køge, som han var hos inden turen gik til Brøndby. Han vender tilbage i en dobbeltrolle som administrerende direktør og sportschef. Denne sommer blev sportsdirektør Per Rud fyret fra sit job i Brøndby. Siden rykkede han til islandske Trottur, men til foråret går turen hjem til velkendte og mindre eksotiske egne. Pr. 1. marts 2016 starter den tidligere Brøndby-mand i en dobbeltrolle som administrerende direktør og sportschef i HB Køge, som han var hos inden han blev hentet til Brøndby. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside. - Efter generalforsamlingen i sidste uge satte vi os ned i den nye bestyrelse og vi blev ret hurtigt enige om, at vi ville kontakte Per Rud og se om vi kunne hente ham tilbage til klubben. Den seneste uge er det gået rigtigt stærkt, og vi er glade for at kunne byde Per Rud velkommen hjem til HB Køge, siger bestyrelsesformand Kenneth Christiansen. - Per Rud er en kæmpe kapacitet og en klubmand nærmest uden sidestykke. Han kender HB Køge og vi kender Per Rud og ved, hvad han står for. Per er garant for hårdt og målrettet arbejde og lægger en enorm energi i alt hvad han foretager sig, og så kommer han med et stort sportsligt netværk i både ind- og udland. Det er en meget stor gevinst for HB Køge igen at have Per Rud inde som en del af klubben. 48-årige Per Rud var fra 2003-2009 sportschef i Herfølge Boldklub. Fra 2009-2013 var han sportschef og -direktør i HB Køge, inden karrieren bød på to år i Brøndby.

Mest kommenterede nyheder