Per Rud har fået nyt job
I Juni blev Per Rud fyret som sportsdirektør i Brøndby IF. Siden har han været arbejdsløs, men det laves der nu om på. Rud har nemlig fået job i islandske Throt

I Juni blev Per Rud fyret som sportsdirektør i Brøndby IF. Siden har han været arbejdsløs, men det laves der nu om på. Rud har nemlig fået job i islandske Throttur. For den islandske klub Throttur sluttede den netop overståede sæson med en midterplacering. Den placering vil islændingene gerne forbedre, og til det job har man nu ansat Brøndbys tidligere sportsdirektør Per Rud. Det bekræfter klubben i dag på sin hjemmeside. - Jeg har af flere omgange fået henvendelser fra Throttur, og det er et spændende projekt. Jeg kender klubben og har besøgt den flere gange. Det er et spændende projekt, som tiltaler mig meget, fordi der er kort vej til beslutningsprocessen. Jeg skal være med til at bygge det hele op og sætte struktur på klubben, udtaler Per Rud til Ekstra Bladet. Throttur har de seneste år været lidt af en elevator-klub, og den udfordring kender Per Rud fra sit første job i topfodbold, hvor han var sportsdirektør i HB Køge. - Man kan godt sammenligne mit nye job med den udfordring, jeg havde i HB Køge, og ligesom i HB Køge glæder jeg glæder mig til at arbejde i et upolitisk miljø, forklarer Per Rud til avisen. Per Rus blev fyret i Brøndby IF d. 19. Juni.