3POINT
Frederik Birk

Teis Markfoged

Nyheder9. jan. 2025

Per Rud: Birk har forudsætningerne

Per Rud har masser af ros til den nye cheftræner i Brøndby, Frederik Birk, som han har ansat flere gange. Det fortæller han i et interview med Tipsbladet.

3point person
Anders Villaume Vestergaard9. jan. 2025

Der er kommet ny general på vestegnen.

Og selvom Frederik Birk er nyudnævnt cheftræner i Brøndby IF, er han som bekendt ikke ny på vestegnen.

Manden, der i første omgang fik Frederik Birk til de blå-gule, er Per Rud, der er tidligere sportsdirektør i Brøndby IF.

Han hentede Birk til Brøndby, efter at han også havde set ham an i HB Køge.

Nu roser han Brøndbys ansættelse af den 35-årige til Tipsbladet

– Det glæder mig meget, og jeg har fulgt ham, siden han spillede fodbold og gik trænervejen. Jeg har selv ansat ham af flere omgange. Han er akademisk og nørdet på en måde, så man næsten kan blive træt af det. Frederik har også nogle store sociale kompetencer, når man kommer ind under den akademiske tilgang, siger han til Tipsbladet, inden han understreger, at Birk er parat til det store job.

– Det er et fuldstændig vanvittigt job. Han har været der af flere omgange og i lang tid, så jeg mener, han har forudsætninger til det. Han er forberedt på det, men lige pludselig kan man tabe fire kampe, og så bliver der sagt, at han fik jobbet for tidligt.

Ifølge Rud er en af Birks helt store kompetencer detaljerne i spillerudviklingen. 

– Han var en knalddygtig talentudvikler med ønsket om at få mere viden. Han var utrolig nysgerrig og ville rigtig gerne diskutere spillere, ledelsesprincipper og scoutingmetoder. Han var en, der turde sætte sig selv på spil, siger han til Tipsbladet.

Mest kommenterede nyheder