3POINT
Nyheder11. okt. 2017

Per Nielsen: Skal gøre arbejdet færdigt på hjemmebane

Brøndbys kvindehold skal onsdag aften gøre arbejdet færdigt på hjemmebane og på den måde sikre sig plads i Champions Leagues ottendedelsfinaler, siger cheftræne

3point person
3point.dk11. okt. 2017

Brøndbys kvindehold skal onsdag aften gøre arbejdet færdigt på hjemmebane og på den måde sikre sig plads i Champions Leagues ottendedelsfinaler, siger cheftræner Per Nielsen. I sidste uge fik Brøndby-kvinderne et godt udgangspunkt med fra Norge, da de spillede 0-0 med Lillestrøm i det første af to opgør i Champions Leagues 1/16-finaler. I aften gælder det så returopgøret på Brøndby Stadion og her skal arbejdet gøres færdigt mod et stærkt mandskab, siger cheftræner Per Nielsen. Læs også: Brøndby fik fint Champions League-udgangspunkt i Norge - Lillestrøm er et stærkt mandskab, der samlet kun tabte 5-4 til de senere finalister fra Paris Saint-Germain sidste sæson. Faktisk slog de PSG 3-1 på hjemmebane, så at vi kom derfra med uafgjort viser, hvor god indsats holdet lagde på aftenen, siger han til brondby.com. - I morgen (i dag, red.) skal vi så gøre arbejdet færdigt på hjemmebane. En plads i ottendedelsfinalerne ville være et rigtig flot resultat for det her hold, for der er mange nye og unge kræfter, der skal bære holdet nu. Kampen mellem Brøndby og Lillestrøm spilles onsdag klokken 18.00 på Brøndby Stadion. Artiklen er bragt i samarbejde med:

Mest kommenterede nyheder