
Nanna Møller Karlsen
Per Nielsen hyldes med legendetrøje - Superliga-holdet spiller i den søndag
Per Nielsen er en stor legende i Brøndby IF og nu hyldes han for sin indsats i klubben med en legendetrøje, som Superliga-holdet vil spille kamp i søndag mod FC Midtjylland.

Per Nielsen er noget så sjældent som en one club man. Han nåede 547 officielle førsteholdskampe for Brøndby IF. Nu er han cheftræner for klubbens kvindehold.
PerPer, som han kaldes i folkemunde på Vestegnen, hyldes nu med en legendetrøje. Den sælges i et begrænset oplag og Superliga-holdet kommer til at spille i trøjen, når de på søndag møder FC Midtjylland på Brøndby Stadion.
- ’PerPer’ har om nogen været personificeringen af Brøndby IF, hvor han spillede hele sin karriere fra 1993-2008. Således fik han 547 kampe for de blågule i denne periode, som også kastede fem mesterskaber af sig. En helt unik bedrift i Brøndby IF’s historie, og Per Nielsen er som bekendt for de fleste fortsat tilknyttet Brøndby IF, hvor han er træner for klubbens kvindehold, der ligger i toppen af ligaen, skriver Brøndby på sin hjemmeside om trøjen.
- Den specialdesignede hyldesttrøje er selvfølgelig lavet sammen med hummel, der tidligere har udviklet hyldesttrøjer til Kim Vilfort og John ’Faxe’ Jensen. Denne trøje til Per Nielsen er inspireret af trøjen, som Per og resten af holdet var iført, da de besejrede Liverpool med 1-0 på Anfield for lidt over 25 år siden.
Du kan købe trøjen hos Brøndby Shoppen online HER eller købe den i Brøndby Shoppens fysiske butik på Brøndby Stadion.