Per Nielsen: Det skulle være noget stort, hvis jeg skulle forlade den klub, jeg mente var den bedste i hele verden
Per Nielsen taler ud om, hvordan han blev hele karrieren i Brøndby. Per Nielsen er den spiller for Brøndby, som har fået flest røde og gule kort i Superligaen.

Per Nielsen taler ud om, hvordan han blev hele karrieren i Brøndby. Per Nielsen er den spiller for Brøndby, som har fået flest røde og gule kort i Superligaen. Og hele 394 kampe blev det til for den centraleforsvarsspillerm, som aldrig skiftede væk på trods af tilbud. - Hvis jeg skulle flytte, skulle det ikke være for pengenes skyld, men fordi jeg måske kunne få en oplevelse og stadigvæk spille med om mesterskaber, for det vidste jeg, at jeg også altid ville gøre i Brøndby, udtaler han i et stort interview med bold.dk - Det var oplagt for mig, at det skulle være noget stort, hvis jeg skulle forlade den klub, jeg mente var den bedste i hele verden. Jeg synes ikke den perfekte pakke kom og jeg har ikke på noget tidspunkt fortrudt, at jeg valgte at blive, hvor jeg startede. Per Nielsen fik 10 landskampe og indstillede karrieren i 2008. Han er i dag træner for klubbens kvindehold.