
Nanna Møller Karlsen
Per Nielsen: Det bliver tæt mod Fortuna
Lørdag eftermiddag er der top- og rivalbrag i Gjensidige Kvindeliga mellem Fortuna Hjørring og Brøndby IF. Sidstnævntes cheftræner Per Nielsen forventer en tæt kamp mellem mellem Danmarks to bedste hold. Opgøret kan ses på TV.

Fortuna Hjørring fik en noget svingende start på indeværende sæson i Gjensidige Kvindeliga, men har på det seneste vist god form. Modsat lagde de evige rivaler fra Brøndby IF sig hurtigt på ligaens førsteplads, hvor de blå/gule dog i de seneste kampe har haft svært ved at omsætte et overtag i både spil og chancer til sejre. Lørdag eftermiddag mødes de to på vendelboernes hjemmebane.
- For mig er det stadigvæk kampen mellem Danmarks to bedste hold. Det er ikke altid det bedste spil med bolden i de her kampe, for der står meget spil for begge hold, men der er garanti for tætte kampe, masser af fight og høj intensitet, og det forventer jeg også af kampen i morgen, siger Brøndbys cheftræner til brondbyif.net.
- Fortuna har fundet deres niveau de seneste kampe og har spillet godt, så det bliver tæt, og vi bliver helt sikkert udfordret, fortsætter Per Nielsen og forklarer, at landsholdspausen i liagen har givet ensartede udfordinger for begge mandskaber i den daglige træning. Læs hele interviewet her.
Fortuna Hjørring mod Brøndby IF spilles lørdag kl. 14:00 i Hjørring og vises på TV-kanalen Sport Live.