Per Bjerregaard med anekdoter fra de gamle dage: Da jeg kom til Brøndby fra Randers, var planen en helt anden

Per Bjerregaard er én mand, der har en lang historie med Brøndby IF. Den tidligere bestyrelsesformand har også tilbragt mange år på den københavnske vestegn, så mens man går og venter på at Superligaen starter, kan man her få et par anekdoter fra den tidligere formand, som flyttede til Vestegnen i 1962. Det har blandt andet ikke altid været planen, at Bjerregaard skulle ende i Brøndby. FOTO: Per Bjerregaards billedearkiv Per Bjerregaard var bestyrelsesformand i Brøndby IF fra 1973 til starten af 2013, men den tidligere formands historie med Brøndby går længere tilbage. Bjerregaard kom til byen i 1962, og her var det ikke planen, at tiden skulle tilbringes hos Brøndby IF. - Min historie med Brøndby starter i 1962. Min familie gjorde nemlig ligesom mange andre jyder. VI flyttede til hovedstaden. Min far havde fået job på Vestegnen, og så måtte jeg flytte med. Det var ikke særlig sjovt der, jeg var nemlig teenager og 16 år. Der var ikke nogle venner her. Jeg havde besøgt hovedstaden et par gange. Per Bjerregaard spillede hos Randers Freja, før han kom til Vestegnen, og de havde dengang topmoderne forhold og dygtige trænere, mens der blev spillet på en mark i Brøndby. Omklædningen var i en kælder på den lokale skole, hvor der ikke blev gjort meget rent. Bjerregaards egen far måtte selv kridte banerne op, så der kunne spilles fodbold. Boldene var i læder, og de skulle fedtes ind, men det var der ikke nogle til, så det gjorde ondt at blive ramt af bolden. Det var blandt andet Bjerregaards far og hans engagement i foreningen, som gjorde at den mangeårige formand aldrig rykkede videre fra Brøndbyernes IF. - Jeg kom så fra en topklub i Danmark med gode trænere og topmoderne klubhus til kælderen på en skole, hvor der ikke altid blev gjort rent, og vi havde heller ikke varmt vand. Det var en stor omvæltning, og vi åbnede klubben på en mark. Der var ikke rigtig nogle, som passede banerne, så min far begyndte at kridte dem op, så der kunne spilles fodbold. Vi spillede også med læderbolde dengang, som skulle fedtes ind. Det blev de ikke, så de var meget hårde, når vi spillede bold. Han blev involveret i foreningen, og jeg endte så med aldrig at tage til KB. [caption id="attachment_68775" align="alignnone" width="640"] FOTO: Per Bjerregaards billedearkiv, Per Bjerregaard på sit kontor i begyndelsen af 90'erne.[/caption] Historien om KB og Per Bjerregaard kunne have ændret meget på historien i dansk fodbold. Brøndby-legenden og den daværende anfører hos Randers Freja 1. junior kom nemlig med et brev i bagagen, som skulle vises hos Kjøbenhavns Boldklub, en anbefaling. Men Per Bjerregaard ankom som en unge jyde, og dialekten var derfor ikke helt som i København. Den unge Bjerregaard ville derfor tage et halvt års tilvænning på Vestegnen, og han kom heldigvis for Brøndby IF ikke videre derfra. - Jeg var anfører på Randers Freja 1. junior. Klubben havde der tilbage i start 60’erne det flotteste og mest moderne klubhus i Danmark. Vi blev ligeledes trænet af en divisionstræner. Jeg var altså rimelig forvænt med gode forhold og fine rammer. Jeg havde også et brev med til KB, men der var ikke meget tv i 60’erne. Jeg havde også rigtig meget dialekt dengang, og de grinte af mig i skolen på grund af det. Vi besluttede derfor at gå ned i den lokale klub, og her var det meningen, at jeg skulle være i et halvt år for at vænne mig til sproget. Det er nu 56 år siden.

"Mange af de frivillige stoppede, det var for meget for dem"

De to klubber som blev til Brøndbyernes IF var heller ikke just bedste venner dengang. Brøndbyøster og Brøndbyvester havde nemlig konkurreret siden de blev stiftet, og det var heller ikke alle frivillige som blev i den fusionerede klub dengang. Her var det ikke kun fodbold, der blev spillet. Håndbold, badminton og svømning var også en større del af idrætsforeningerne. - Det var sådan set et initiativ fra kommunens sogneråd. Vi havde tre idrætsforeninger i Brøndbyerne dengang. Og det var idrætsforeninger med håndbold, badminton, svømning og fodbold. Sognerådet slog det så op, at de ville slå foreningerne sammen, og det nægtede Brøndby Strand. Det var en tid, hvor Brøndbyøster var byen, og Brøndbyvester var bønderne, også var der fiskerne ved stranden. Det var lidt 50’er-modellen. Men kommunen kom som sagt frem til, at det hele skulle slås sammen. Det ville Brøndby Strand ikke være med til, og det blev derfor Brøndbyøster og Brøndbyvester, som ellers havde konkurreret i årevis. På det tidspunkt var Brøndbyøster i serie 3, mens Brøndbyvester var i serie 1. Brøndbyøster rykkede faktisk ned i 1964. Det var en fusion af to klubber, som havde konkurreret, siden de blev stiftet. - Det var utroligt, at det kunne lade sig gøre. Det er jo sådan, at når man har en arvefjende i sport, så er det ikke nemt, at slå dem sammen. Mange af de frivillige stoppede også. Det var for meget for dem. Men der var selvfølgelig nogle tilbage. Brøndbyernes IF kom ikke til, fordi kommunen ville skabe en storklub. Her var ønsket faktisk bare, at klubberne skulle håndteres lettere administrativt, og den bedste løsning til det var en fusion. Den længst siddende formand i Brøndby IF's historie føler sig derimod overbevist om, at det var den daværende bestyrelse i klubbens spæde start, som med deres stærke vision skabte grundlaget, for det man kender i dag. I Brøndby IF lagde man nemlig helt fra starten ud med at satse på ungdommen, noget der ifølge Bjerregaard blev gjort meget klart, da førsteholdet skulle betale deres eget træningsudstyr, mens de unge blev sendt på træningslejr. - Kommunens visioner for klubben i 1964 var faktisk bare at slå dem sammen, så det var let at håndtere administrativt. Men bestyrelsen i klubben havde en meget vigtig vision, som stadig er i Brøndby i dag. Man ville satse på ungdomsafdelingen. Det har vi holdt fast i lige siden, selvom der måske lige var et afspring her for nyligt med lidt for mange tyskere. Jeg har et eksempel på det. Jeg kom til at spille på førsteholdet i serie 1, og bliver anfører samtidigt med at jeg sidder i bestyrelsen. Vi søgte om at få hjælp, men skulle selv betale træningsudstyr samtidigt med, at lilleputterne blev sendt på træningslejr. Det var selvfølgelig irriterende for os på seniorholdet, men det viste jo bare, at det ikke var tom snak, at man satsede på ungdommen. [caption id="attachment_68769" align="alignnone" width="567"] FOTO: Per Bjerregaards billedearkiv, Per Bjerregaard og den daværende formand hos B.93 i forbindelse med lodtrækning til sommerens Finlux Cup på Brøndby Stadion i begyndelsen af 1980'erne.[/caption]

"Kjeld Rasmussens indtræden var nærmest en revolution for klubben"

Per Bjerregaard var kun 26, da han trådte ind i de blå/gules bestyrelse. Dengang havde den kommende formand ikke gjort sig mange tanker om, hvad der skulle ske for fremtidens Brøndby IF. Men der skete en meget skelsættende ting forud for, at Bjerregaard starter i bestyrelsen. Kjeld Rasmussen blev nemlig formand året før. Kjeld Rasmussens indtræden skyldes et krav, som klubben sendte til kommunen, da badminton-holdene ville danne deres egen forening. Per Bjerregaard kalder det noget nær en revolution for de blå/gule. Det var det på flere måder. Kjeld Rasmussen var nemlig også den, som tilbød Bjerregaard en formandsrolle, da han var på vej ud af bestyrelsen, så tiden stadig var til at spille fodbold. - Jeg spekulerede ikke så meget på klubbens fremtid dengang. Jeg kunne se, at der manglede noget i forhold til, hvad jeg var vant til i Randers Freja. De havde for eksempel ikke noget klubblad, så det startede jeg, så folk kunne se, hvad der skete med lilleputterne, og hvad skete der med klubben. Det er først, da jeg kommer i bestyrelsen med Kjeld Rasmussen i 1972, at jeg begynder at forholde mig til vores fremtid. Der sker nemlig noget rigtig vigtigt i 1971, da badminton-afdelingen beslutter sig for, at de vil meldes ud af klubben. De finder ud af, at der ikke kommer ret meget ud af deres kontingent, fordi pengene går til håndbold og fodbold. Det fører så til, at kommunen bakker op om, at der kommer en selvstændig badmintonklub. Den daværende bestyrelse i fodboldklubben kan godt forstå det, men de stiller alligevel nogle krav. De vil have lov til at bevare navn og logo som de eneste, ligesom at borgmesteren (Kjeld Rasmussen, red.) skal træde ind som formand, da de mangler en. Det er nærmest en revolution for klubben, som sker der. Jeg kommer ind i bestyrelsen året efter, da anføreren på førsteholdet skulle være i bestyrelsen dengang. Jeg kommer ind i 1972 og sidder sammen med Kjeld Rasmussen. I januar 1973, da jeg er færdig med at læse, får jeg en uddannelsesstilling, og jeg vidste, at jeg ville fortsætte med at spille fodbold, så jeg siger til Kjeld, at jeg må trække mig ud af bestyrelsen, fordi jeg ikke har tid til at spille fodbold mere ellers. Han siger så, at jeg skal blive formand. Det gav mig noget at tænke over. Jeg tænkte først på, at jeg skyldte klubben en masse, da jeg aldrig var faldet til, hvis klubben ikke havde været her til at tage sig af mig.

"Finn Laudrups ankomst blev skelsættende for klubbens historie"

I disse år skete der flere ting, som øgede hastigheden for Brøndby IF's udvikling kraftigt. I 1973, hvor Bjerregaard blev formand, kom der nemlig en mand med et velkendt efternavn ind af døren. Finn Laudrup blev spillende træner, senere bare spiller. Sammen med ham kom to børn, som også senere gjorde sig gældende hos Brøndbyernes IF og ude i den store verden, Brian- og Michael Laudrup. En familie, som har været med til at skabe en del af Brøndbys historie og udvikling. Specielt ude i den store verden. - I 1973 sker noget af det mest væsentlige for klubbens historie. Vi får en mand ind med to unger, som det meste af Danmark kender. Han var også selv kendt og en rigtig dygtig fodboldspiller. Finn Laudrup blev spillende træner, og pludseligt starter den gode historie. Man må bare sige, at Laudrup-familien har haft enorm betydning for Brøndbys historie. [caption id="attachment_68768" align="alignnone" width="480"] FOTO: Per Bjerregaards billedearkiv, Finn Laudrup modtager blomster efter kamp nr. 100 for de blå/gule i 1981[/caption] I 2016 blev der udgivet en bog om Kjeld Rasmussens liv og virke som borgmester. Her skrev vi på 3point.dk, at den ene ikke kunne have gjort det uden den anden. Det helt samme spørgsmål fik Per Bjerregaard, da vi snakkede med ham. Han var af en anden overbevisning. Den mangeårige-formand mente ikke, at det var umuligt uden ham, men Kjeld Rasmussens støtte, fremsyn og mod gjorde, at klubben rykkede frem. - Jeg tror godt, at Kjeld Rasmussen kunne have fundet en anden end mig. Men det var ikke lykkedes uden ham. Han var fremsynet. Han forudså tingene. Han var en modig mand, og så havde han en enorm opbakning politisk, og det gjorde, at han ikke rigtigt skulle bede om tilladelse osv. Det gjorde, at der kunne ske en masse for klubben. - Intet af det her var sket, hvis Kjeld Rasmussen ikke havde siddet i borgmesterstolen. Der blev taget mange forkerte beslutninger, men der var fokus på en rigtig ting. Vi var en lille klub fra den københavnske vestegn, så vi skulle gøre det anderledes end de andre for at nå til tops. Da jeg kom til klubben var der omkring tyve lokale klubber, som var rangeret højere end os både sportsligt og økonomisk. Per Bjerregaard er i dag 74 år gammel, og han sad som formand i Brøndbyernes IF fra 1973-2013. Bjerregaard er stadig bosat på den københavnske vestegn den dag i dag.   [caption id="attachment_68776" align="alignnone" width="480"] FOTO: Per Bjerregaards billedearkiv, Jim Stjerne Hansen får vinderpokalen, da Brøndby rykker op i 1. Division i 1981[/caption]