3POINT
Nyheder15. jan. 2018

Per Bjerregaard: En fornøjelse at se Brøndby nu

Per Bjerregaard nyder at se Brøndby under Alexander Zorniger. Måden holdet spiller på passer lige til klubben, mener han. Brøndby spiller aggressivt og presivri

3point person
3point.dk15. jan. 2018

Per Bjerregaard nyder at se Brøndby under Alexander Zorniger. Måden holdet spiller på passer lige til klubben, mener han. Brøndby spiller aggressivt og presivrigt under Alexander Zorniger. Der er flere gange blevet draget paralleller til Ebbe Skovdahls Brøndby-hold. Brøndby-legenden Per Bjerregaard nyder da også at se de blågule spille for tiden. - Det er en fornøjelse at se. Vi er jo vendt tilbage til det, vi synes vi stod for og den måde, vi gerne vil spille på. Den måde, vi spiller på nu, offensivt og aggressivt, er lige 'haps' for alle os gamle, siger han til 3point.dk. Læs også: Per Bjerregaard: Kahlenberg-modtagelse gav tårer i øjnene Men det er ikke sådan at en rutineret ræv som Bjerregaard bare begynder at se guldet for enden af sæsonen. Det bliver hårdt. - Jeg blev en lille smule ked af, at vi mistede to point i den sidste kamp inden jul. Men chancen er god og jeg tror på det, men det bliver svært. FC Midtjylland er gode, slutter han. Brøndby og FC Midtjylland mødes i foråret i Herning den 1. marts. Brøndby vandt efterårets opgør med 4-0 på Brøndby Stadion.

Mest kommenterede nyheder