3POINT
Andrija Pavlovic

Teis Markfoged

Nyheder19. okt. 2020

Pavlovic føler sig klar til at starte

Andrija Pavlovic var glad for at få debut for Brøndby IF søndag, men ærgerlig over resultatet. Han føler sig klar til en startplads, selvom han endnu ikke er helt klar til at spille fuld tid.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen19. okt. 2020

Søndag tabte Brøndby IF med 2-0 i Haderslev. Hjemmeholdet scorede to hurtige mål i anden halvleg og resultatet ærgrer angriberen Andrija Pavlovic, som fik sin debut for de blå/gule i kampen.

- Første halvleg var okay, men vores ti dårlige minutter i starten af anden halvleg afgjorde kampen. Når man er nede 2-0 i en svær udekamp mod SønderjyskE, er det svært at komme tilbage. De forsvarede sig godt til sidst med mange spillere i feltet. Det var ikke den bedste måde at starte mit Brøndby-eventyr, men forhåbentlig bliver det bedre i de kommende kampe. Vi skal bare videre og arbejde mod vores mål, sagde han efter kampen til 3point.dk.

- Jeg forsøgte at hjælpe holdet og gav alt, hvad jeg havde. Det var svært. Forhåbentlig bliver jeg mere involveret i de næste kampe og forhåbentlig bliver resultaterne også bedre.

Han fandt nogle fine positioner i feltet og indgik i opbygningsspillet, men der er stadig nogle relationer, der skal arbejdes på.

- Overordnet set i spillet, gjorde jeg det okay. Vi manglede lidt i indlæggene og den sidste aflevering ind i boksen, men det er forståeligt, for det var til sidst i kampen og de stod med mange mand tilbage. Vi skal også lære hinanden bedre at kende og det skal nok blive rigtig godt.

Hvis Niels Frederiksen siger til dig, at du skal starte inde på lørdag, hvad siger du så?

- Jeg er klar. Måske ikke til at spille fuld kamp, men til at starte inde, ja, slutter han.

Brøndby IF møder FC Midtjylland på Brøndby Stadion på lørdag.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder