3POINT
Mikael Uhre, Rasmus Thelander og Andrija Pavlovic

Teis Markfoged

Nyheder14. feb. 2021

Pavlovic: Det kan blive en fysisk kamp

Brøndby besøger søndag eftermiddag Lyngby, hvor de blå/gule skal forsøge at hente tre point på én bane, som har mærket de seneste ugers frost. Andrija Pavlovic forventer derfor også, at det kan blive en hård fysisk kamp, som ikke er køn at se på.

3point person
Jesper Hammeken14. feb. 2021

Det er Superligaens førerhold, som besøger Lyngby søndag eftermiddag. De kongeblå indtager aktuelt 11. pladsen i 3F Superligaen, og det er derfor toppen mod bunden. Det er dog ikke ensbetydende med en sikker sejr, hvis man spørger Andrija Pavlovic. Brøndby-angriberen forventer en kamp, som kan være præget af den kulde, der har ramt Danmark i den seneste tid. Det kan derfor blive et hårdt fysisk opgør. 

- Jeg tror, at det bliver virkelig koldt, og banen kommer sikkert ikke til at være den bedste, så jeg tror, at det bliver en kamp, der bliver afgjort af fysik og løbevillighed. Det bliver helt sikkert ikke let, men jeg synes stadig, at vi er det bedre hold, og vi har en forventning om at vinde kampen, fortæller Andrija Pavlovic til brondby.com.

Pavlovic tror på, at han kan blive anvendt som en opspilsstation i opgøret. Det er en rolle, som kan blive vigtig, da det kan være svært at spille korte afleveringer hen af jorden på nuværende tidspunkt, ifølge Brøndby-angriberen.

- Som sagt gør banen kampen lidt anderledes, så man kan bruge en spillertype som mig til at holde fast i bolden og måske bruge mig som opspilsstation. Det kan i hvert fald være svært at lave korte afleveringer lige i fødderne på banerne, som det er nu. Derfor er vi også opmærksomme på at have forskellige løsningsmuligheder i forhold til, hvordan kampen arter sig. Det er rigtig godt at kunne spille med korte, præcise afleveringer i fødderne, men nogle gange skal man også kunne tilpasse sig en grim og svær kamp, og der er fysik et godt alternativ.

Kampen sættes gang 16.00, søndag eftermiddag. Forud for opgøret har Lyngby modtaget en overraskende gestus fra en større gruppe af Brøndby-fans, som har støttet i en tid, hvor økonomien er hårdt ramt.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder