3POINT
Nyheder20. feb. 2017

Paulus Arajuuri nød 90 minutter i regnen

Paulus Arajuuri spillede fuld tid for Brøndby-reserverne, da de mandag eftermiddag slog Lyngby med 3-1. Finnen nød virkelig at spille og glæder sig over kamptræ

3point person
3point.dk20. feb. 2017

Paulus Arajuuri spillede fuld tid for Brøndby-reserverne, da de mandag eftermiddag slog Lyngby med 3-1. Finnen nød virkelig at spille og glæder sig over kamptræningen. Regnen stod ned i stænger på bane 27 og den ellers for årstiden fine græsplæne, blev hurtigt forvandlet til et mudderbad. Men reserveholdskamp skulle der spilles og det var Brøndby mod Lyngby. Den nye stærke stopper Paulus Arajuuri spillede fra start i det centrale forsvar og han og holdkammeraterne fik en skidt start på kampen. - Jeg ved faktisk ikke hvad der skete, men vi fik en forfærdelig start og de fik scoret. Så vågnede vi op og jeg synes vi viste en god reaktion derefter. Det var selvfølgelig ikke en rar måde at starte kampen på og vi fik ikke et clean sheet, men hele holdet viste god karakter efter deres mål og efter det, synes jeg vi spillede rigtig godt, siger han til 3point.dk. - Efter deres mål havde de ikke rigtig noget, så hele holdet skal roses for at forsvare godt. De var ikke rigtig tæt på vores mål. Generelt glæder 28-årige Arajuuri sig over 90 minutter i benene. Det var lang tid siden og han føler sig i bedre og bedre form, efter han i opstarten blev sat lidt tilbage af en skade. - Det var rigtig sjovt at spille i dag. Jeg synes vi spillede en god kamp, hvor vi arbejdede godt som hold. Det er nok to måneder siden jeg sidst har spillet 90 minutter, så det var dejligt for mig at få minutter i benene i dag. - Jeg begynder at føle mig mere som mig selv og jeg havde det rigtig godt ude på banen i dag. Timingen i situationerne tager altid lidt tid efter en skade, men jeg nød virkelig at spille i dag.

Naturlig leder

Paulus Arajuuri spillede en stærk kamp i det centrale forsvar. Han pakkede Lyngby-angriberne godt ned i samarbejde med sine skiftende makkere i midterforsvaret og brød flere gange godt i hårde tacklinger. Der bliver ikke givet ved dørene hos Arajuuri. I dagens kamp noterede jeg mig også en Arajuuri, der gik forrest. Han dirigerede sine holdkammerater og roste, når der skulle roses. Det kommer naturligt til ham. - Det er ikke rigtig noget jeg tænker over, det kommer bare naturligt. Det er også naturligt som midtstopper, fordi du kan se hele banen. Men jeg tænker ikke over det, sådan har jeg altid spillet, lyder det fra den ydmyge finne. To-tre gange i løbet af kampen brød han bolden godt og tog løbet med videre frem ad banen. Hidsige og determinerede aktioner, men da han én af gangene fik bolden et par meter uden for feltet slog forsvarsspilleren alligevel til og situationen løb lidt ud i sandet, men Arajuuri fremstod som en fremtidig leder på Superliga-holdet. Hvornår det er tid til debut, tør han dog ikke spå om. - Det er ikke op til mig at vurdere. Drengene spillede en rigtig god kamp mod FCK i går. Jeg kan kun fokusere på mig selv og forberede mig så godt jeg kan. Så håber jeg selvfølgelig, at jeg snart kan komme i spil, men vi har brug for alle spillere i truppen i bedst mulig form og så træffer trænerne sine valg. - Jeg skal bare være klar, når det er tid, slutter han.

Mest kommenterede nyheder