Patrick Olsen fortsætter karrieren i Norge
Patrick Olsen har trænet med i Brøndby siden januar, men nu har han fundet en ny klub og skrevet kontrakt. Karrieren fortsætter i norske Haugesund. FOTO: fkh.no

Patrick Olsen har trænet med i Brøndby siden januar, men nu har han fundet en ny klub og skrevet kontrakt. Karrieren fortsætter i norske Haugesund. FOTO: fkh.no Midtbanespilleren, Patrick Olsen, har siden han fik sin kontrakt med Inter ophævet i vinters trænet med i Brøndby, ligesom han har spillet kampe med klubbens reservehold. Begge parter var flere gange ude og dementere rygterne om at en kontrakt mellem Olsen og Brøndby skulle være på trapperne. Det blev da heller ikke til. Patrick Olsen har fredag skrevet under på en kontrakt med norske Haugesund. Olsen har tidligere været udlejet hos en anden norsk klub, Strømgodset, så han kender Tippeligaen. - Danske Olsen behøvede ikke mere end en enkelt træning til at overbevise vores sportslige ledelse om, at han bør få en chance. Dermed kunne han gå ind på sportschefens kontor og underskrive en kontrakt, som binder ham til klubben sæsonen ud, skriver Haugesund på klubbens hjemmeside. Patrick Olsen skiftede fra Brøndby til Inter i 2012.