3POINT
Nyheder13. jan. 2015

Patrick Olsen afviser Superligaen

Den tidligere Brøndby-spiller Patrick Olsen træner lige nu med hos sin tidligere klub på Vestegnen. Midtbanespilleren afviser dog et skifte til Superligaen. Brø

3point person
3point.dk13. jan. 2015

Den tidligere Brøndby-spiller Patrick Olsen træner lige nu med hos sin tidligere klub på Vestegnen. Midtbanespilleren afviser dog et skifte til Superligaen. Brøndby IF indledte tirsdag formiddag træningen frem mod foråret i Alka Superligaen. Med på træningsbanen var et nyt, men alligevel kendt ansigt. Den Inter-ejede tidligere Brøndby-spiller Patrick Olsen, som sidste år var udlejet til norske Strømsgodset, har fået lov til at træne med hos de blå/gule den næste uges tid. Det kunne åbne for spekulationer i retning af et comeback på Vestegnen for midtbanespilleren. Men det afviser både Brøndby IF og Patrick Olsen selv. Spilleren har stadig fokus på udlandet. - Det primære formål med at træne her i Brøndby er at holde mig i gang. Jeg har savnet fodbold. Den norske liga sluttede i november, så jeg har gået snart to måneder uden at spille. Og jeg spillede jo heller ikke meget i Strømsgodset, så jeg glæder mig helt vildt over at træne igen, siger Patrick Olsen til tipsbladet.dk og fortsætter:

En lille kattelem på klem

- Superligaen er ikke min førsteprioritet, men det kan selvfølgelig være, der kommer et super tilbud. Jeg vil helst være i udlandet, hvor jeg føler, jeg hører hjemme. Nu har jeg prøvet udlandet, og det er lige mig, fordi der er fokus på lidt andre ting, og der er en helt anden og større fodboldkultur, slår midtbanespilleren fast, men åbner alligevel en lille kattelem på klem. - Så det kan være et skifte til England, Tyskland, Frankrig eller Holland. Ja, næsten alle andre steder end Danmark. Der er selvfølgelig lige Brøndby-fansene, som er gode, så det må være fedt at spille for dem, siger Olsen, mens Brøndbys cheftræner afviser, at et skifte vil komme på tale.

Et skifte er ikke på tale

- Jeg kender Patrick godt fra U-landsholdene, og han har også tidligere spillet her i klubben. Derfor var det naturligt for os at sige ja, da han spurgte, om han måtte træne med os den første del af opstarten, siger Thomas Frank til klubbens officielle hjemmeside, brondby.com, og fortsætter: - Det er dog ikke med henblik på, at Patrick skal skifte til os. Det er ikke på tale, og det har vi også fortalt Patrick. Han er en dygtig spiller og en god dreng, og vi vil gerne hjælpe ham med at holde formen ved lige, indtil han får sin fremtid på plads, forklarer Brøndby-træneren.

Mest kommenterede nyheder