3POINT
Nyheder25. maj 2016

Patrick da Silva efterudtaget til OL-forberedelse

Patrick da Silva har haft en turbulent sæson. I August blev venstrebacken udlejet til Randers, hvor han kun fik 4 kampe. Efter hjemkomsten til Brøndby i vinters

3point person
3point.dk25. maj 2016

Patrick da Silva har haft en turbulent sæson. I August blev venstrebacken udlejet til Randers, hvor han kun fik 4 kampe. Efter hjemkomsten til Brøndby i vinters har han ofte været helt udenfor truppen, men nu ser det ud til at lysne for da Silva, som netop er blevet udtaget til en OL-forberedelsesturnering. Det har været en begivenhedsrig uge for Patrick da Silva. Mandag fik han spilletid for Brøndbys førstehold for første gang i 2016, og onsdag blev venstrebacken så efterudtaget til det U21-landshold, som tager på forberedelsestur til Sydkorea forud for OL i Rio til August. Patrick da Silva er blevet udtaget sammen med AaB's Frederik Børsting, Birminghams Nicolai Brock-Madsen, Silkeborgs Robert Skov samt Martin Vingaard fra FC Nordsjælland. -Jeg synes med de sidste spillere på plads, at vi har fået sammensat en rigtig god og slagkraftig trup til vores OL-forberedelsesturnering i Korea. Her spiller vi tre gode kampe på kun seks dage, og derfor er der brug for alle kræfter og alle spillere. Jeg glæder mig derfor til at få noget tid sammen med truppen – både på træningsbanen, i kampene – men også udenfor banen. De er alle sammen med, fordi de er en del af de overvejelser jeg har i forhold til den endelige trup, udtaler U21-landstræner Niels Frederiksen til DBU's hjemmeside. Med på turen er også, som 3point.dk tidligere har kunne berette, da Silvas holdkammerater Frederik Holst og Andrew Hjulsager. Truppen rejser til Sydkorea mandag den 30. maj - dagen efter Superligaens sidste runde, hvor Brøndby møder SønderjyskE.

Mest kommenterede nyheder