Patrick Allentoft overkyggede Mohamed Salah i derbymassakre
Trods en start på bænken imponerede Patrick Allentoft med hele fire scoringer, da FCK blev offer for en ren massakre i efterårets andet U/14-derby. Blandt de øv

Trods en start på bænken imponerede Patrick Allentoft med hele fire scoringer, da FCK blev offer for en ren massakre i efterårets andet U/14-derby. Blandt de øvrige målscorere for Brøndby IF var Mohamed Salah.FOTO: Patrick Allentofts facebook-profilTilbage i september kunne FCK drage hjem fra Vestegnen og efterårest første U/14-derby med en sejr på 2-0 i bagagen. Det resultat blev godt og grundigt hævnet lørdag eftermiddag på KB's anlæg. Efterårets andet og sidste U/14-derby udviklede sig til en ren blå/gul massakre mod løveungerne. Da røgen lettede ved Peter Bangs Vej på Frederiksberg havde Brøndby vundet opgøret med de usædvanlige cifre 9-1. Hjemmeholdet blev ganske vist ramt af en udvisning til målmanden efter et kvarters spil, men alligevel et imponerende resultat. Den store profil for de blå/gule fra Vestegnen blev Patrick Allentoft med hele fire scoringer på trods af en start på bænken. Allentoft scorede til 0-4, 1-5, 1-6 og 1-8. Dermed overskyggede han blandt andre Brøndby-angriberen med det målfarlige navn Mohamed Salah. Salah scorede til 1-7, mens de fire øvrige Brøndby-scoringer i kronologisk rækkefølge blev sat ind af Bertram Kvist (0-1), Saman Jalaei (0-2), Matteo Grosso (0-3) og Mikkel Durlev (1-9). Brøndbys opstilling:Christian Rust Malek Bakhit - Kean Tran - Mikkel Durlev - Matteo Grosso Mathias Jensen Ludwig Vraa - Bertram Kvist Benjamin Kold - Mohamed Salah - Saman Jalaei Bænk: Hector Vinsteen, Carl-Emil Pedersen og Patrick Allentoft. Brøndby U/14 spiller efterårets sidste kamp lørdag den 24. november kl. 11:00 på hjemmebane mod Lyngby BK. De blå/gule kan ende turneringen på anden-, tredje- eller fjerdepladsem. FC Nordsjælland har sikret sig førstepladsen.Stillingen