3POINT
Nyheder7. jun. 2019

Passer Radosevic og Tibbling ind i Frederiksens Brøndby eller skal de ud? Fanpanelet vurderer transfervinduet

Det kommende transfervindue skal, for Brøndbys vedkommende, bruges på at forsøge at omstille truppen til at passe ind i Niels Frederiksens spilsystem. Her er fa

3point person
3point.dk7. jun. 2019

Det kommende transfervindue skal, for Brøndbys vedkommende, bruges på at forsøge at omstille truppen til at passe ind i Niels Frederiksens spilsystem. Her er fanpanelet især i tvivl om, om der bliver plads til Josip Radosevic og Simon Tibbling. FOTO: Joh-Foto Der er lagt op til et rigtig spændende transfervindue i Brøndby IF. Under den tidligere træner Alexander Zorniger sværgede holdet til en 4-4-2-opstilling, under den midlertidige afløser Martin Retov vekslede man mellem 4-4-2 og 4-3-3, og nu kommer Niels Frederiksen så til. Han har foretrukket 3-4-3 på U/21-landsholdet, og det kan blive et problem for flere af de nuværende spillere, vurderer vores fanpanel, som især på midtbanen har bange anelser. Andreas Larsen NB: Andreas' indlæg er skrevet inden Brøndby IF hentede Michael Tørnes. Sommerens transfervindue står for døren og det er altid en spændende tid som fodboldfan. Der har længe været snak om, at Brøndby skulle ud og forstærke sig voldsomt denne sommer, det tror jeg ikke kommer til at ske. Dels fordi vi har masser af uforløst potientiale i den nuværende trup, som jeg tror kan forløses under Niels Frederiksen, dels fordi vores økonomi er usikker i disse år. Vi kommer dog ikke udenom at forstærke os. Og her er det ret afgørende hvilket system Niels Frederiksen vælger. Valget står, med stor sandsynlighed, mellem 3-4-3 eller 4-3-3, jeg tror personligt mest på den første og derfor er det klart, at vi mangler midterforsvarer. Her ser jeg både Hjortur og Arajuuri som gode kort, sammen med Joel når han kommer tilbage, men vi skal minimum have 5 + 1 ung, derfor skal vi ud og hente 2 spillere her. Jeg så meget gerne, at vi igen forsøgte os på Frederik Sørensen. Han passer perfekt til et sådan forsvar. Asger Sørensen er også perfekt, men han har åbenbart større tanker om sig selv. Af andre kandidater vi jeg gerne nævne to OBere: Jeppe Tverskov og Ramon Leeuwin. Ingen af dem er desværre særligt realistiske. På venstreback (wingback) skal vi også ud og hente ind. Her har jeg tre kandidater, Mads Mini fra FCN, Jacob Barrett Laursen fra OB samt Riza Durmisi (på leje). Jeg tvivler dog på, at det bliver nogen af dem. Så synes jeg også det lugter af, at vi mangler nyt blod i angrebet. Uhre, Hedlund og Wilczek er selvskrevne i truppen, derudover får vi Jobbe og Bjur op fra Masterclass. Her mener jeg at vi bør hente mindst en ny spiller ind og jeg ser meget gerne at det bliver Uffe Bech. Han passer perfekt til klubben, er fri på markedet og ville være super stærk i et 3 mands angreb. Af andre spillere kunne man nævne Saba fra Randers, som jeg ikke tror er umulig at købe fri og han ville også passe godt ind med sin direkte og aggressive stil Jeg kan også sagtens se findusen i Anders Dreyer, som er blevet rygtet til klubben. Vi skal også have en keeper ind. Her håber jeg at man går med en billig, rutineret løsning, lidt ala Mads Toppel. Det er ikke her vi skal sprænge banken. Alternativt kunne må forsøge at hente f.eks. Frederik Schram ind fra FC Roskilde, en stærk keeper der er inde omkring det Islandske landshold. Der skal også nogen ud. Og det er ret klart, at vi har for mange centrale midtbanespillere. Jeg kan ikke se nogen fidus i at holde på Radosevic hvis vi skal spille med 3 i bagkæden. Så han må sælges. Derudover tror jeg også at Hany Mukhtar trænger til ny luft, og jeg er nok der, hvor vi må tage de penge som vi kan få. Simon Tibbling synes jeg også at vi skal forsøge at afhænde, han passer slet ikke ind i det system og trænger vist også til noget nyt. Det efterlader os med Lasse Vigen, Dominik Kaiser, Kasper Fisker og Morten Frendrup. Så kan vi se om det er nok eller om man f.eks. Skal forsøge at hente en Hjulsager hjem. Åbentlyse salg må være Ante Erceg, Besar Halimi, Anthony Jung og Andreas Bruus. De 17 mil. I transfergevinst er let hentet på de 4 spillere + Mukhtar, Radosevic og Tibbling. Det vil samlet give en gevinst på 30-40 mil tænker jeg og det er godt, for så kan vi bruge pengene på de nye spillere, og hente fra en lidt højere hylde. Det bliver spændende at følge denne sommers vindue og jeg tror vi kommer til at se et lang mere stærkt og stabilitet Brøndbyhold i næste sæson. Andreas Blume Wind Sommerens transfervindue bliver spændende. Med en ny træner og formodentlig et nyt system, vil nogle spillere blive valgt fra og andre vil komme til. Jeg tror, at Niels Frederiksen vil spille 3-4-3, hvilket dette skriv bærer præg af. En af de første spillere, jeg ikke tror, vi får at se i efteråret, er Besar Halimi. Med få reelle midtbanepladser i en 3-4-3 vil han komme til kort på midten pga. sine manglende fart og i særdeleshed evne til at arbejde bagud. Derudover tror jeg ikke nødvendigvis at Tibbling forsvinder, men jeg frygter lidt, at han kan komme i klemme i systemet. Jeg kan ikke se hvilken plads, han ville skulle udfylde i systemet. Han har for store defensive mangler til midten - ligesom Halimi. Omvendt er hans offensive output for lavt til at spille en af de to på siden eller bag frontangriberen (som nok bliver Wilzcek). Umiddelbart mener jeg, at vi er mest sårbare på venstre-wingback, hvor Jung reelt set er den eneste, som kan spille pladsen. Ham kunne jeg dog bedre se som en venstre stopper i midterforsvaret. Oplagte kandidater er Dal Hende eller Mads Mini. Spørgsmålet er dog, om de gider Brøndby. Længere fremme i banen kunne jeg godt forestille mig, at vi så Uffe Bech. Han er lige blevet løst fra sin kontrakt i Hannover og har tidligere blomstret under Niels F. Ydermere bringer han ofte både mål og assists, når han er i form, hvilket er nødvendighed for de to ved siden af frontangriberen i en 3-4-3. En anden kandidat til den plads er Lobjanidze fra Randers. Har han farten og målfarligheden og kunne derfor også være interessant i mine øjne. Nicholas Albek Sæsonen er slut og transfervinduet står for døren. Agurketiden, er over os og alle vi fans både elsker og hader denne tid. Men uanset hvad, så bliver det nogen sjove måneder og man kan lave en masse sjove øvelser. En af dem, skal vi forsøge at lave idag, hvor jeg vil komme på mit bud på, hvordan hvem Brøndby IF skal sælge, og hvem vi så skal købe. Der kommer til at blive taget udgangspunkt i, at Niels Frederiksens foretrukne system formentlig vil være 3-4-3. De skal sælges: Hany Mukhtar og Simon Tibbling. Vi skal realisere vores økonomiske mål for sommerens transfervindue, og det vil vi uden problemer kunne gøre hvis vi sælger forrige sæsons 2 markante profiler. Det ville være bedst for alle hvis de begge fandt nye græsgange denne sommer. De virker begge 2 til at være udbrændte i Brøndby, og de kommer næppe til at præstere ret godt, hvis man beholder dem. Desuden ser jeg ikke nogen af dem, passe ret godt ind i systemet. De skal også væk: Halimi, Erceg og Radosevic. Udover dem vi allerede har sagt farvel til, så er det her 3 spillere, som vi yderligere skal vinke farvel til. Halimi fordi der er alvorlige problemer med attituden. Han kan ganske enkelt ikke være i Brøndby, efter den svada mod Martin Retov. Erceg er bare for dårlig. Ganske enkelt, han kan 1 ting og det er at afslutte. Men han er for taktisk uintelligent til nogensinde at præstere i superligaen. Man bør kontakte Hajduk, hvor han stadig har en relativt stor stjerne. Radosevic... Han er ikke en dårlig spiller. Han er bare ikke god nok, til de vi skal i Brøndby. Spille hurtigt, fremadrettet og modigt. Som udgangspunkt, ser jeg ham faktisk passe OK, ind i systemet. Fordi formationen bliver mere sideordnet. Men jeg har en meget klar fornemmelse, af at Lasse Vigen og Dominik Kaiser kommer til at være de foretrukne 2 centrale midtbanespillere. Derfra supplerer man med Fisker og Frendrup. De er på vippen: Jung og Arajuuri. Jung ser jeg som værende helt ude af spil, til den wingback. Hans eneste chance for at blive i Brøndby er, hvis både Niels Frederiksen og Anthony Jung selv, har mod på at prøve det af i midterforsvaret. Den venstre stopper, ville passe ham fint. Så får Niels Frederiksen nemlig den venstrebenede stopper, som han så gerne vil have. Lignende omskolinger er set mange gange med succes. Også i superligaen, her kan nævnes bl.a Filip Novak og Patrick Mtliga. Arajuuri er nok til overvejelse i Brøndby, da han har kontraktudløb om 6 måneder. Jeg synes man skal beholde ham, for han vil passe glimrende ind som den midterste stopper. Dem skal Brøndby holde øje med: Jacob Lungi Sørensen Bjørn Paulsen Saba Lobjanidze Jeg kunne sagtens have skrevet Jeppe Tverskov, Mathias Jensen og Marcus Ingvartsen. Men jeg vælger at holde mig til det, som jeg tror, er noget mere realistisk. Lungi spiller både CB og CM, for Esbjerg fB. Derfor får vi altså en spiller der kan spille flere pladser. Jeg ser ham bedst udfylde den højre stopperposition, fordi han er så klog både med bolden og i sit forsvarsspil. Jeg synes han er helt forrygende. Bjørn Paulsen, fordi han ville passe ind på alle pladser på holdet. Men igen, ser jeg ham bedst som CB. Han ville give holdet en masse dynamik og noget power. Derudover er han også ganske habil både med fødderne og med låget. Saba Lobjanidze, fordi at han har været helt exceptionel for Randers FC. Jeg ser ham passe perfekt ind, som den her kant/10’er vi kommer til at bruge i Brøndby. Han er virkelig god, ham her og vi skal stjæle ham før andre klubber gør det. Det var min vurdering af det kommende transfervindue. Det er så skønt, at man om 3 eller måske endda 12 måneder kan kigge tilbage og se på hvor rigtigt, eller skævt jeg ramte. Rigtig god sommer til alle derude. Nyd nu alle de sjove rygtestrømme. Er du enig med fanpanelet? Deltag i debatten herunder.

Mest kommenterede nyheder