
Freja Borne
Panelet: Hvad er det, Brøndby skal næste år?
Der er mest bekymrede miner, men også glimt af optimisme, da BrøndbyLyd-panelet diskuterer Brøndbys umiddelbare fremtid.

Ugens panel består af Branding- og kommunikationsdirektør i Arbejdernes Landsbank, Peter Froulund, redaktionschef på B.T., Henrik Madsen og bestyrelsesmedlem i Fanafdelingen, Aske Stentoft.
Hvis du har hørt BrøndbyLyds debatter før, overraskes du nok ikke af Henrik Madsens holdning.
- Den nye sæson starter lige om lidt. Der er tre-fire hold i Danmark lige nu, som er noget bedre forberedt på den nye sæson end os.
- Så det går simpelthen ikke, at Jesper Sørensen ikke kommer i gang med at forberede sig. Vi skaber ingenting i åbent spil.
- Det bliver vi straffet stenhårdt for i næste sæson, mm. han får skabt noget.
Peter Froulund er på hold med Madsen. Han mangler svar.
- Sørensen kommer ind og sætter sit præg med det samme. I sekundet, han møder modgang, og det skete desværre ret hurtigt, bliver det sådan noget fodbold, som det er lige nu.
- Hvad peger fremad? Det har jeg svært ved at forstå. Vi spille dårligt mod Randers (…) vi spillede heller ikke godt i Parken.
- Vi har spillet en del kampe nu, hvor vi ikke har noget offensivt koncept.
- Hvad er det, Brøndby skal næste år? Det kan simpelthen ikke være det her. Og hvis det ikke er det her, så skal vi i gang med at øve det.
- Vi taber ligeså meget, som vi vinder. Mindst. Og spillet bliver ikke bedre.
Aske Stentofte ser glasset som halvt fuldt og leverer en behagelig modvægt til panelets to bekymrede herrer.
- Vi havde de første ni kampe, hvor vi egentligt startede godt ud med at spille 4-2-3-1, og havde noget succes med det.
- Så begyndte modstanderne at være mere indstillet på, det var sådan, vi spillede, og kunne lave nogle modtræk til det. Så blev vores offensiv lidt tandløs samtidig med, at vi var meget usikre bagude.
- Der synes jeg, det er anerkendelsesværdigt af Jesper Sørensen at erkende; jeg bliver nødt til at sadle om.
- Var Lauritsen den, der kunne bringe stabiliteten i firemandsforsvaret? Det var det ikke. Nu starter vi forfra. Vi skal have bygget en solid defensiv.
Hør hele debatten her.