3POINT
1681670810-20230416_Freja-Borne_3point_Brøndby-mod-AGF_27854.jpg

Freja Borne

Nyheder19. apr. 2023

Panelet: Brug spillerne hvor de er bedst

Daniel Wass på højre- og venstreback, Nicolai Vallys som central midt, Anis Slimane som 6’er og Håkon Evjen som wing. I BrøndbyLyd diskuterer panelet, om det giver mening.

3point person
Per Bang19. apr. 2023

Mandagstrænerne har talt. Mads Lohse, Jonathan Lorenzen og debutant Jannik Grønbech har gæstet Nanna Møller Karlsen til en ugentlig snak om Brøndby IF.

- Jeg forstår ikke, at det er de her etablerede spillere, som har bevist, at de er sindssygt dygtige.  At det er dem, vi skal prøve af på forskellige pladser. De skal spille de pladser, de er købt ind til. 

 

Lohse er kontant, når Jesper Sørensens seneste startopstillinger vurderes. Efter en god start på foråret har Brøndby IF haft det svært de seneste fire kampe. Den 19. marts blev BIF most af FC Nordsjælland på udebane i Mesterskabsspillets første kamp, selvom målmand Mads Hermansen stod en gudekamp. Jesper Sørensens idealopstilling kom til kort, og siden da har cheftræneren været mere søgende.  

 

Nicolai Vallys skal have mere plads 

- Nicolai Wallis er ikke 10'er.  Altså, Nicolai Vallys er kant/bred midtbanespiller. Det er der, hvor han hører til. Han skal have mere bane foran sig, end han får inde på 10'eren. Mere plads så han kan trække ind i de halvrum, der opstår. (Lohse)

 

Alle i panelet er på hold sammen, når det gælder Vallys bedste plads på banen. 

- Han har det bedre på kanten, og der skal han også ud igen. Det er jo selvfølgelig et eksperiment, fordi vi har været lidt famlende i vores offensiv og vores defensiv. (Lohse) 

- Vallys er lidt dårlig til at begrænse sig på små områder, når der er mange spillere omkring ham. Jeg tror, det påvirker Ohi, at Vallys er rykket derned, og ikke kommer i boksen på samme måde. Og det, at vi ikke får nok mand i boksen, gør, at Ohi ikke finder den plads, han har været så sindssyg god til at finde. (Lorentzen) 

- Nu snakker vi om 10’eren, men Vallys ligger jo ofte på linje med Bell og Wass. Han er alt for langt tilbage på banen. (Møller Karlsen) 

- Vi har ikke behov for at skulle omskole Nicolai Vallys til noget som helst. (Grønbech) 

 

Diskussionen omhandler langt fra bare Vallys. Kvaliteten i hele den offensive kæde, har set dalende ud den sidste måneds tid. Der blevet rykket meget rundt, og flere spiller har fået tid på banen. Lorentzen giver sin vurdering. 

- Igennem preseason og de første kampe flexede Vallys, Hedlund og Evjen hele tiden med at skifte rum i løbene. Det gjorde, at det var svært for modstandere at læse. Det er fuldstændig faldet til jorden.

 

Hvordan skal 10’eren løses? 

Hvordan skal offensiven så løses? Panelets tanker driver hen på den opstilling, der sikrede sejre i marts. 

- Evjen gjorde det ganske fint som 10’er. Han var rigtig vigtig for vores pres, da han lå der. Så...  den må ligge på Jesper Sørensen. (Lorentzen)  

- Evjen ligner for mig den 10'er, vi skal have. Han er mere en klassisk 10'er, som godt kan lide at få bolden tæt på sig, vende og så lægge den videre med nogle små touches.  Det er det, en 10'er er for mig i vores nuværende spilsystemer. (Lohse)  

 

Flere spillere er gennem de seneste par år blevet forsøgt omskolet. Eksempler som Kevin Mensah og Andreas Bruus med succes. Det er bare ikke hver gang, det er tilfældet. Lohse slutter af. 

- Vi ved, hvad vi købte dengang. Det handler om at få spillerne udenom de store stjerner, vi har, til at passe til dem. Få det til at matche. Så vi skal have en Vallys ud til venstre, Ohi på toppen, Wass på midtbanen og Evjen på 10’eren. Så må resten komplementere dem, fremfor det er vores stjernespillere, der skal komplementere truppens breddespillere.  

 

Hvordan ser Brøndbys opstilling ud mod Randers søndag? Giv et bud i kommentarfeltet. 

Mest kommenterede nyheder