3POINT
Nyheder23. sep. 2018

Overvældet Laursen: Jeg vænner mig aldrig til det

Nikolai Laursen kommer aldrig til at vænne sig til den overvældelse, der møder ham, når han løber på banen til opvarmning og ser og hører Brøndbys fans. FOTO: T

3point person
3point.dk23. sep. 2018

Nikolai Laursen kommer aldrig til at vænne sig til den overvældelse, der møder ham, når han løber på banen til opvarmning og ser og hører Brøndbys fans. FOTO: Teis Markfoged Søndag aften skal Brøndby forsøge at komme tilbage på sporet i Superligaen, når de blågule på udebane møder AGF. Men hele 2.400 Brøndby-fans tager turen til Ceres Park, så støtten til Alexander Zornigers tropper bliver stor. Nikolai Laursen nyder støtten, men tror aldrig han kommer til at vænne sig til, hvor fedt det faktisk er. - Jeg får et chok hver gang jeg løber ud på banen og hører dem. Jeg tror aldrig jeg kommer til at vænne mig til den overvældelse, man møder. Det giver mig rigtig meget selvtillid og tro på tingene og det er rart at vide, at man har dem i ryggen. Jeg glæder mig til at løbe ud til opvarmningen på søndag, siger Laursen til 3point.dk. Han er stolt af at være i en klub, hvor fansene efter et 4-2-nederlag på hjemmebane, samler kræfterne og møder talstærkt op på en svær udebane. - Det viser en kæmpe passion for klubben. Det er mere end bare et hold og en fodboldklub. Der er et kæmpe fællesskab. Det er helt utroligt. Der er kampstart på Ceres Park søndag aften klokken 18.00.

Mest kommenterede nyheder