3POINT
Nyheder10. jan. 2020

Oscar Schwartau: Virkelig vildt at vinde KMD Cup - En oplevelse for livet at gøre fans og Brøndby stolte

Oscar Schwartau spillede en stor rolle, da han med to kasser i semifinalen var med til at sikre Brøndby en finaleplads. Og i finalen vandt Brøndby som bekendt 1

3point person
3point.dk10. jan. 2020

Oscar Schwartau spillede en stor rolle, da han med to kasser i semifinalen var med til at sikre Brøndby en finaleplads. Og i finalen vandt Brøndby som bekendt 1-0 over OB, hvorfor de blå/gule kunne kalde sig Future Stars-mestre ved KMD Cup. Foto: Teis Markfoged Brøndby var i aktion i tre forskellige udgaver til KMD Cup, hvor både Future Stars og fan-holdet gik i finalen, mens Brøndbys Superliga-hold lige præcis ikke kom i finalen. Hvor fan-holdet tabte i en straffesparkskonkurrence efter en forrygende finale, så blev Future Stars finalen mellem Brøndby og OB en mere kontrolleret affære. Brøndbys unge talenter var tydeligvis komfortable med bolden, som blev kørt rundt inden de satte det afgørende angreb ind. Læs også: Dejlige billeder: Brøndbys unge stjerner fejrede KMD Cup-sejren (opdateret med flere billeder) 3point.dk har talt med Oscar Schwartau, som lavede to kasser i semfinalen mod AaB. - Det var en virkelig vild oplevelse. Særligt fordi jeg sidste år var med årgangen over, hvor vi kom i finalen, men desværre tabte. Så at vinde i år er virkelig noget af det vildste man kan prøve, udtaler han til 3point.dk og fortsætter; - Det var også helt vildt at prøve at spille i en fyldt hal, hvor man gerne ville vise, hvor god man var foran allesammen og gøre klubbens fans stolte. Jeg tænker, at det er min største oplevelse som Brøndby-spiller. At spille foran så mange tilskuere og også score to mål i første kamp, det var virkelig en oplevelse for livet. Og selvfølgelig at gøre fans og Brøndby stolte. Se billeder af Brøndby-vinderne her.

Mest kommenterede nyheder