3POINT
Oscar Schwartau og Noah Nartey og Clement Bischoff

Teis Markfoged

Nyheder23. maj 2024

Oscar Schwartau med to mål og Clement Bischoff med ét da Danmark U19 sejrede mod Tyskland

Brøndbytalenterne, Vraa, Nartey, Schwartau og Bischoff viste sig flot frem, da det danske U19-landshold onsdag aften vandt den sidste testkamp inden sommerens EM-slutrunde med 5-1 over Tyskland.

3point person
Jakob Kjærgaard23. maj 2024

Det danske U19 landshold var onsdag samlet i Haderslev til den sidste testkamp inden den forestående EM-slutrunde, som afholdes i Nordirland i perioden 15. juli - 24. juli. Modstanderen var Tyskland og Brøndby I.F. var vanen tro rigt repræsenteret på U19 landsholdet idet Ludwig Vraa-Jensen (årgang 2005), Oscar Schwartau (årgang 2006), Clement Bischoff (årgang 2005) og Noah Nartey (årgang 2005) alle havde fået genvalg ift. den trup, der sikrede kvalifikationen tidligere på året med en afgørende sejr over Portugal.

I den danske startopstilling figurerede Ludwig Vraa i det centrale forsvar, Noah Nartey på den dybdeliggende 6'er og Oscar Schwartau som højre kantangriber, hvor især Noah Nartey var meget dominerende på den centrale midtbane.

Oscar Schwartau skulle kun bruge tre minutter på et bringe Danmark i spidsen i en hæsblæsende start på opgøret. Danmark kom yderligere i front på et selvmål inden Tyskland reducerede til 2-1. Efter 24 minutter var Oscar Schwartau endnu engang var på pletten med sit andet mål i kampen til 3-1, som også var stillingen ved dommerens pausefløjt.

Landstræner, Morten Eskesen, brugte pausen til at foretage hele otte udskiftninger. Ud gik Vraa, Nartey og Schwartau efter veludført arbejde imens Clement Bischoff modsat blev sendt på banen til de sidste 45 minutter. Siden Bischoff begyndte at blive en etableret del af ungdomslandsholdet har en bidraget med en mange mål og assist - og kampen mod Tyskland var ingen undtagelse, da han i minut 88. sendte bolden i mål til slutresultatet 5-1. Inden da havde Adam Daghim fra Salzburg gjort det til 4-1.

Danmarks første kamp til EM-slutrunden spilles d. 16 juli. mod Spanien, hvor vi forhåbentligt vil se Brøndby flot repræsenteret. Der er dog den usikkerhedsfaktor, at slutrunden spilles samtidig med den danske ligastart, Europa-kvalifikation og midt i transfervinduet.

 

 

Mest kommenterede nyheder