Ørnskov: Esbjergs placering snyder måske lidt
Søndag møder Brøndby Esbjerg i Superligaen. Det bliver på ingen måde en let kamp, understreger Martin Ørnskov, selvom Esbjerg ligger i bunden og Brøndby ligger

Søndag møder Brøndby Esbjerg i Superligaen. Det bliver på ingen måde en let kamp, understreger Martin Ørnskov, selvom Esbjerg ligger i bunden og Brøndby ligger i toppen. Foto: Mikkel Johansen Søndag aften skal Brøndby forsøge at hente anden sejr i træk under Auri Skarbalius. Det kræver en sejr over Esbjerg, men det bliver på ingen måde en let opgave, understreger Martin Ørnskov. - Vi ser frem til kampen. Vi er glade for sejren vi fik sidst, så det skal vi tage med videre, siger han til 3point.dk og fortsætter: - Esbjergs placering i tabellen snyder måske en lille smule, for de har faktisk et fint hold, spiller god fodbold og er kommet godt i gang i foråret. Det bliver på ingen måde en let kamp. Men vi skal fokusere på hvad vi gjorde godt sidst og lægge flere lag på. Om Martin Ørnskov selv spiller med, er endnu uvist. Han måtte udgå med en skade i kampen mod Randers, men fredag trænede han med igen. - Status er at det er gået bedre dag for dag. I dag (fredag, red.) var første træning, så det var dejligt. Det var godt at komme i gang for alvor igen. Jeg skulle lige have det værste stivhed ud af kroppen. Men jeg ved ikke hvordan det ser ud, ud over at det går bedre og bedre. - Jeg skal lige se hvordan det hele reagerer oven på i dag (fredag, red.). Man vil jo gerne være så tæt på 100% som muligt, så vi ser lige hvad tiden bringer. - Der er ingen grund til at skulle være med, hvis jeg ikke er 100%. Så er det bedre at nogen der ér på 100% spiller, hvis der er risiko for at det bliver værre. Kampen mellem Brøndby og Esbjerg sparkes i gang klokken 18.00 på Brøndby Stadion.