Ørnskov: Auri har nogle lidt andre tanker
Martin Ørnskov glæder sig til at komme i kamp på søndag under Auri Skarbalius. Han har nogle lidt andre tanker end Thomas Frank, men kommer ikke for at reformer

Martin Ørnskov glæder sig til at komme i kamp på søndag under Auri Skarbalius. Han har nogle lidt andre tanker end Thomas Frank, men kommer ikke for at reformere noget. Foto: Mikkel Johansen Søndag er der kamp på Brøndby Stadion med en ny cheftræner ved roret. Auri Skarbalius er tilbage i trænersædet i Brøndby og har selvfølgelig nogle lidt andre tanker end afgående træner Thomas Frank, men kommer ikke for at ændre alverden, fortæller Martin Ørnskov. - Auri har nogle lidt andre tanker. Det er ikke noget radikalt, for han skal jo ikke genopfinde fodbolden, men der er selvfølgelig nogle nye ting, som vi skal forholde os, og det har vi så trænet på de sidste par dage, siger han til klubbens hjemmeside. Han fortæller videre, at han glæder sig til at komme i kamp søndag og understreger hvor vigtigt det bliver, at spillere og fans står sammen. - Det, vi skal ud og vise nu, er, at os spillere på banen og fansene på tribunerne står sammen, og at det fællesskab kan være med til at bringe Brøndby IF fremad. Der er kickoff på Brøndby Stadion søndag klokken 16.00.