3POINT
Niels Frederiksen råber

Teis Markfoged

Nyheder29. jul. 2020

Optimistisk Niels Frederiksen: Unge hold bliver typisk bedre med tiden

Niels Frederiksen har netop afsluttet sin første sæson, som træner for Brøndby IF. Den tidligere u/21-landsholdstræner nåede ikke målet om placering, men føler sig alligevel optimistisk over fremtiden med det hold, som der er blevet skabt. Brøndbytræneren tror på, at det unge vil blive bedre næste år, og i den kommende tid vil han sætte sig og overveje, hvilken retning man skal videre mod.

3point person
Jesper Hammeken29. jul. 2020

Brøndby IF rundede søndag sæsonen af med en sejr i Aarhus til AGF's bronzeoverrækkelse. Brøndby sluttede dermed på 4. plads, som var en smule under den forventede tredjeplads. Brøndbys trænerteam skal derfor i tænkeboks for at finde en vej til at overhale konkurrenterne, og det er det, som Niels Frederiksen vil bruge sin kommende tid på. Brøndbytræneren ser frem mod en måned, hvor han ikke skal tænke fra kamp til kamp, men hvor han kan trække i de store linjer og overveje, hvilken retning man skal hen mod i den kommende sæson, som bliver uden europæisk deltagelse fra de blå/gule. 

- Det er nu, at man lige sætter sig tilbage i stolen og får pulsen helt ned. Det skal give overskuddet til at tænke over de store linjer. Jeg skal finde ud af, hvad vi skal arbejde videre med, hvor vi står lige nu, og hvad vi skal arbejde mod i det lange træk. I en turnering tager man beslutninger fra kamp til kamp, hvor jeg i løbet af den kommende måned får tingene lidt på afstand. Det gør, at jeg kan se tingene i et større perspektiv. Vi skal have lagt en plan for, hvordan vi kan videreudvikle holdet. 

I Brøndby sigter man efter en top-3 placering i den kommende sæson, og det er ifølge Niels Frederiksen for tidligt at sige, om man når det mål. Men træneren synes ikke, at holdet er langt fra at have niveauet. Niels Frederiksen ser også optimistisk på truppen, som er ung. Han understreger her, at de unge hold typisk udvikles, mens de ældre hold gør det modsatte.

- Det er for tidligt at sige, om vi er i top-3 næste år. Men vi har ikke tabt en eneste gang til de tre hold, som ligger over os i dette slutspil. Jeg synes ikke, at vi er langt fra. De tre øverste hold har været langt mere stabile over en hel sæson, og det skal vi have lagt på. Vi har et ungt hold, og unge hold bliver typisk dygtigere med tiden, hvor ældre hold gør det modsatte, så mon ikke vi er bedre næste år. 

Den kommende 3F Superliga sæson har turneringsstart 13/9, men Brøndby spiller blandt andet en træningskamp mod FC Helsingnør før det.

Mest kommenterede nyheder