3POINT
Nyheder20. maj 2015

Optakt: Vilje og energi er nøglen til tre point

Brøndby IF er for tiden landets mest formstærke hold men er tvunget til ændringer op til kampen mod FC Nordsjælland. Vilje og energi bør dog sikre tre sikre poi

3point person
3point.dk20. maj 2015

Brøndby IF er for tiden landets mest formstærke hold men er tvunget til ændringer op til kampen mod FC Nordsjælland. Vilje og energi bør dog sikre tre sikre point. Brøndby IF spillede en fin første halvleg og scorede to flotte mål mod Silkeborg, hvilket var nok til at sikre en pligt sejr over rækkens bundprop. Målene var et direkte resultat af trænerteamets fokus på træningsbanen, hvor netop disse sekvenser i spillet i den seneste måned er blevet trænet til hudløshed. Det defensive fundament er nu på plads og Brøndby har landets bedste forsvar. Til stor ærgelse for spillere og trænere har holdet fortsat svært ved at spille to gode halvlege i samme kamp. Men indtil videre har det været nok at spille godt i en, da dedensiven siden har sikret de tre point som skal bruges i medaljekampen. Skader og karantæne tester truppens bredde Til kampen mod FC Nordsjælland må Brøndby med sikkerhed undvære Christian Nørgaard, som er ude med karantæne. Desuden er Thomas Kahlenbergs sæson slut, ligesom der er tvivl om Dario Dumic, Johan Elmander og Ferhan Hasani. Heldigvis ser det ud til, at Daniel Aggers fysik er blevet stabiliseret og han dermed fortsat er Brøndbys fyrtårn på banen. Forsvaret har et enkelt spørgsmålstegn, og det kunne tænkes, at Martin Albrechtsen kommer ind ved siden af Daniel Agger, selvom trænerne netop til den kamp hellere ville benytte Martin Ørnskov. Men der er behov for ham på midtbanen sammen med Lebogang Phiri og det er stort spørgsmålstegn hvem den sidste spiller bliver. Hasani vil være selvskreven, hvis han bliver klar til kampen. Frederik Holst er en mulighed. Men denne er boldmæssigt slet ikke dygtig nok til den type fordbold, som Brøndby vil spille. Holst er blev en trupspiller, der kan sættes ind på flere forskellige pladser, når en kamp skal lukkes ned. Holst har dog ikke kvaliteten til at være stamspiller på midtbanen. Det kan åbne vejen for Ariel Nunuz til at få chancen for at spille offensiv midt, hvilket giver mening, da må forventes at være en kamp, hvor Brøndby presser modstanderne højt. Johan Elmander kunne også være en mulighed, hvis han kommer sig over sin forstrækning. Men han vil formentlig starte på bænken, hvis han bliver klar. Energi og vilje bliver afgørende Brøndby går ind til kampen med stor selvtillid. Ikke mindst Teemu Pukki, der fik brudt en ond stime med et flot mål mod Silkeborg. Angribere scorer i stimer og det vil slet ikke undre om den flittige finne kommer på tavlen mod et formsvagt FC Nordsjælland. Torsdagens modstandere var for få runder siden seriøse bejlere til kampen om bronzemedaljer, men har tabt pusten på det seneste. Holdet har reelt ikke noget at spille for, da de er endt i midterfeltet. Derfor må det forventes af Brøndbys spillere, at de viser viljen til sejr over samtlige 90 minutter. Det kræver energi i spillet uden bold, hvor der i perioder skal køres et hårdt pres på modstanderne. Desuden skal der holdes et vågent øje på Joshua John, der på sine gode dage kan gøre selv den bedste back rundtosset. Johan Larson får testet sine defensive evner men må forventes at få øget opbakning af Martin Ørnskov i denne kamp. Hvorvidt FC Nordsjællands anden offensive stjerne, Uffe Bech bliver klar til kampen, er i skrivende stund uvis. Gør han det, vil han naturligvis være en trussel. Men står de bagerste kæder samlet med en effektiv lavt genpres, så er det nøglen til at lukke de to dygtige spillere ned. Forventet startopstilling Brøndby IF forventes at stille op til kampen i følgende opstilling. Lukas Hradecky Johan Larsson Dario Dumic Daniel Agger Riza Durmisi Martin Ørnskov Lebogang Phiri Ferhan Hasani Andrew Hjulsager Teemu Pukki Alexander Szymanowski Kampen spilles den 21 maj 2015 kl. 2000 på Brøndby Stadion. Den vises på 3+

Mest kommenterede nyheder