Optakt til Brøndbys forår i U/19-Ligaen
Per Frandsen forventer at se mere modenhed og et mere velorganiseret hold, når Brøndby IF lørdag igen tager hul på U/19-Ligaen. 3point.dk varmer op til foråret.

Per Frandsen forventer at se mere modenhed og et mere velorganiseret hold, når Brøndby IF lørdag igen tager hul på U/19-Ligaen. 3point.dk varmer op til foråret. Når Brøndby IF lørdag eftermiddag åbner foråret i U/19-Ligaen på hjemmebane mod AaB er det på en for de blå/gule noget usædvanlig lav placering som nummer ni i den 12 hold store række. Med op til tre kampe færre spillet end de andre hold er der imidlertid ikke langt til medaljer. Guld eller sølv bliver det dog nok ikke til, da to hold er stukket af i toppen af rækken. FC Midtjylland (11 kampe) og FC Nordsjælland (12) er henholdsvis syv og 11 point foran Randers Freja (12) på tredjepladsen og har formentlig sat sig på de to øverste pladser.Læs også om Brøndbys sidste to kampe i efteråret Efteråret bød på en blandet omgang bolcher fra Brøndby-holdet med både flotte kampe og svage indsatser. Det største problem var imidlertid, at tætte kampe alt for ofte vippede over til modstandernes fordel. Det, har cheftræneren en forventning om, bliver langt bedre i foråret.
Manglende modenhed
- Forventningerne til foråret er, at holdet resultatmæssigt får flere point på kontoen, end det var tilfældet i efteråret, og dermed bevæger sig opad i tabellen, siger Per Frandsen til brondby.com - klubbens officielle hjemmeside - og fortsætter: - Hvis der skal efterrationaliseres i forhold til efteråret, var tendensen set over det halve år, at de kampe, der ’lå på vippen’, typisk tippede over til modstanderens fordel. Manglende modenhed i beslutning og handling var medvirkende til denne tendens.Se også hele U/19-truppen - Vi vil i det kommende forår forhåbentlig se et mere modent og velorganiseret Brøndby-hold, som på baggrund af dette rager flere af de løse point til sig og dermed avancerer i tabellen, forklarer cheftræneren.
En forstærket trup
Det er en lettere forstærket Brøndby-trup, der lørdag kl. 13:00 tager hul på foråret, idet venstre back Kristian Larsen er tilbage fra et langt skadesforløb, mens den sydafrikanske midterforsvarer Marcelo Mendes er vendt tilbage til Vestegnen efter færdiggjorte studier i hjemlandet. Begge var i øvrigt med i Reserveliga-kampen mod OB i mandags, hvor Kristian Larsen scorede de blå/gules mål i det uafgjorte opgør, mens Marcelo Mendes blev skiftet ind kort efter pausen i stedet for forsvarskollagaen fra U/19-holdet Nicklas Halse. Begge gjorde et solidt indtryk i midterforsvaret.Læs også om Reserveliga-kampen mod OB Kristian Larsen er sammen med offensivtalentet Rezan Corlu i øvrigt netop blevet udtaget til U/19-landsholdet, hvor Daniel Stückler denne gang overraskende er blevet siet fra. Angriberen har ganske vist døjet med lidt i læggen, men det er ifølge Stückler selv ikke årsagen til den manglende landsholdsudtagelse. Fra truppen er endvidere Nicklas Halse fast anfører på det danske U/18-landshold, mens Amir Al-Ammari spiller på det tilsvarende svenske.
Fokus på fysik og defensiv
I vinteropstarten har cheftræner Per Frandsen haft stor fokus på fysikken og det defensive. Et nyt forsvar er blevet spillet sammen og en anden presstrategi implementeret. Ud fra træningskampene er det gået næsten over forventning, og defensiven har set bedre ud end i det meste af efteråret. Modstanderne er ganske enkelt blevet hold nede på et minimum antal chancer i de seneste kampe. Resultatmæssigt er det efter to indledende nederlag til henholdsvis HB Køge og til Herlevs seniorhold fra 2. Division Øst blevet til tre sejre og en enkelt uafgjort. På træningslejren i Tyrkiet blev Bucaspor overvundet, mens det også er blevet til sejre over svenske Halmstads BK og senest HB Køge.Læs også om træningskampen mod Halmstad Træningskampe er imidlertid én ting, mens turneringskampe er en helt anden og langt mere alvorlig. Det er først, når der er point på spil, at man reelt kan vurdere et holds kvalitet og potentiale. Det sker første gang lørdag eftermiddag kl. 13:00 på bane 10 i Brøndby, hvor AaB som nævnt er modstander.Stillingen i U/19-Ligaen Brøndby IF's kampprogram Senere bringer 3point.dk en optakt til foråret i U/17-Ligaen, hvor vi har talt med cheftræner Søren Weber Juul.