3POINT
Nyheder18. jul. 2015

Optakt: Succes i Superligaen vigtigere end Europa

Brøndby IF indleder sæsonen mod de gamle arvefjender fra Århus. Holdet fra Vestegnen jagter en god sæsonstart og tager til Smilets By for at hente tre point. Br

3point person
3point.dk18. jul. 2015

Brøndby IF indleder sæsonen mod de gamle arvefjender fra Århus. Holdet fra Vestegnen jagter en god sæsonstart og tager til Smilets By for at hente tre point. Brøndby IF har varmet op til Superligaen med deltagelse i Europa League samt en enkelt træningskamp. I disse kampe har holdet vist de samme gode takter som i foråret. Således er der endnu ikke scoret mod Brøndby og holdet har vundet samtlige fire opgør. Dog kan kun den seneste kamp mod PFC Beroe anvendes som indikator for den øjeblikkelige form. Den kamp viste, at Brøndbys defensive fundament fortsat er på plads mens den også viste, at der fortsat forestår et stykke arbejde med at få spillet sig frem til chancer. For mange spillere vælger den forkerte aktion på banens sidste tredjedel, hvilket går ud over antallet af chancer og dermed scoringer. Agger tilbage som styrmand i forsvaret Superligaen er Brøndbys absolutte førsteprioritet, hvilket bekræftes af klubbens udmeldinger om, at Daniel Agger skulle spares i Europa League kampene for at blive klar til kampen mod AGF. Dermed bliver helten fra Bulgarien, Martin Albrechtsen atter sendt ud på bænken, da Dario Dumic vil spille ved siden af Daniel Agger. Brøndbys to dygtige backs vil få en nøglerolle i kampen mod AGF. Både Riza Durmisi og ikke mindst Johan Larsson har nogle klare offensive kvaliteter som vil gøre ondt på AGFs nyligt sammensatte forsvar. Midtbanens store spørgsmålstegn To midtbanespillere er sikre i opstillingen mod AGF. Martin Ørnskov som har leveret solide og driftsikre indsatser i de hidtil spillede kampe vil spille på 6'er positionen. Den ene af de 8'er positioner er med sikkerhed tildelt Lebogang Phiri som spillede en fornuftig kamp i Bulgarien. Den sidste plads på midtbanen er der to emner til. Johan Elmander eller Christian Nørgaard. Kunne Thomas Frank lave en kloning af de to spillere, ville det være perfekt. Elmander er ny i processen med omskoling til midtbanespiller og mangler endnu lidt i den defensive taktiske forståelse, hvilket Christian Nørgaard har i rygraden. Til gengæld ligger angriberrollen fortsat i Elmanders rygrad og han er dygtig til at komme ind i feltet og lægge tryk på sammen med Pukki, hvilket Nørgaard ikke gør, da han oftest stopper sine indløb på grænsen til straffesparksfeltet. Med en offensiv tilgang til kampen mod AGF, hvor Brøndby i perioder vil lægge et højt offensivt pres på modstanderne for at presse deres endnu ikke sammenspillede forsvar, må det formodes, at Johan Elmander får den sidste plads på midtbanen. Teemu Pukki tilbage som 9'er I torsdagens kamp mod PFC Beroe spillede Teemu Pukki endnu en gang på kanten, da Brøndby til den kamp havde et defensivt udgangspunkt. At kampen siden forløb helt anderledes er en anden historie men den viste, hvad mange vidste forinden. Pukki trives ikke på kanten. Netop mod AGF må det formodes, at Pukki er tilbage som 9'er og dermed kommer til at indtage en nøglerolle for Brøndby. Der vil uvilkårligt opstå muligheder i bagrummet bag AGF's forsvar og her har Pukki sin spidskompetence. Kanterne skal vælges mellem fem spillere. Rezan Corlu er endnu for grøn til at indgå i startopstillingen men kunne få nogle minutter i kampen. Magnus Eriksson mangler endnu lidt og starter formentlig på bænken. Dermed står valget mellem Alexander Szymanowski, Andrew Hjulsager og Elba Rashani. Alexander Szymanowski leverede i San Marino så dårlig en indsats, at han blev taget ud i pausen. Så den argentinske spiller skal have ydet en ekstraordinær indsats til træning for at komme ind i startopstillingen. Elba Rashani har præsteret fornuftigt og viser, at han har en målnæse, idet han ofte kommer dybt ind i feltet og får afsluttet. Til gengæld har han ikke i tilstrækkelig grad leveret assist til medspillerne. Andrew Hjulsager kommer til gengæld for sjældent til afslutninger i feltet. Han virker som en spiller, der er bange for tage de nødvendige slagsmål i feltet for at komme frem til chancerne. Til gengæld har han masser af andre kvaliteter og har et fint sammenspil med Johan Larsson og i øvrigt leverer assists og chanceskabende afleveringer. Men Brøndby vil gå ind til kampen med en offensiv tilgang og må forventes at være spilstyrende. Dermed må det vise sig om den nye angrebstræner, Mark Strudal utallige øvelser i 'fase 3' udmønter sig i chancer og mål. Kampen spilles søndag den 19 juli 2015 kl. 1800 på CERES Park. Den vises på 3+

Mest kommenterede nyheder