3POINT
Nyheder20. mar. 2015

Optakt: Stimen skal begynde

FC Vestsjælland skal blive holdet, der starter en stime for Brøndby, således at klubbens målsætning om medaljer skal opfyldes. Og det burde være en overskuelig

3point person
3point.dk20. mar. 2015

FC Vestsjælland skal blive holdet, der starter en stime for Brøndby, således at klubbens målsætning om medaljer skal opfyldes. Og det burde være en overskuelig opgave. FOTO: Robert Hendel Presset på Brøndbys Superligahold lettede tydeligt og med tre point op til tredjepladsen, er klubbens målsætning indenfor rækkevidde. Skal det lykkes er en sejr over FC Vestsjælland et must. Spiller for spiller er Brøndby et bedre hold, men andre faktorer spiller også ind. Ikke mindst Brøndbys dårlige udebanestatistik skræmmer og vil altid give anledning til bekymring. I hvert fald indtil der er hentet et rimeligt antal point væk fra Brøndby Stadion. Brøndbys bundniveau har i denne sæson været skræmmende lavt, men efter vinterpausen virker det som, at der er kommet en anden og bedre moral på holdet. Daniel Agger er det eneste spørgsmålstegn Det er endnu uvist om Daniel Agger bliver klar til kampen. Er det ikke tilfældet, vil Martin Albrechtsen glide ind som afløser. Netop denne spiller leverede en meget stærk indsats både mod FC København og ikke mindst mod OB. Desværre har Martin Albrechtsen fortsat problemer i pasningsspillet og det vil givet medføre, at Martin Ørnskov må træde et skridt tilbage og føre bolden frem. Dario Dumic returnerer til holdet og må i karantæneperioden have tænkt lidt over konsekvensen ved uoverlagte handlinger på banen. To røde kort i situationer som aldrig burde være kommet så langt, må give den unge spiller anledning til eftertanke. Ikke nok med det koster i de aktuelle kampe, men holdet kommer også til at mangle Dario Dumic i karantæneperioden. De to backs er efterhånden de første spillere, der bliver skrevet på holdkortet. Johan Larsson har imponeret stort og Patrick da Silva har med U21-udtagelsen fået belønningen for et solidt forår. Phiri eller Nørgaard på midtbanen? Martin Ørnskov og Thomas Kahlenberg er selvskrevne på midtbanen. Spørgsmålstegnet er den tredje spiller. Lebogang Phiri eller Christian Nørgaard? I sidste sæsons kamp i Slagelse spillede Christian Nørgaard en fin kamp, men Lebogang Phiri spillede sig overhovedet ikke af holdet mod OB. Det blev blandt andet kronet med en udtagelse til det sydafrikanske landshold og derfor må den klejne sydafrikaner formodes at vinde duellen denne gang. Da kampen spilles på en hæderlig bane må det formodes, at Brøndby vil forsøge samme hurtige pasningsspil som i Telia Parken for nyligt. Der lykkedes meget godt - blot ikke operationen. Men FC Vestsjælland har langt fra samme klasse og hurtigt pasningsspil burde give en del offensive muligheder. Men Brøndbys midtbane skal finde fysikken frem, da FC Vestsjælland har ryggen mod muren. De har ingen specielle spidskompetencer og må finde bundeholdenes dyder frem. Tage en kamp af gangen og gøre spillet så fysisk som muligt. Johan Elmander som spidsangriber Endnu en karantæneramt spiller vender tilbage til startopstillingen. Johan Elmander vil afløse Holmbert Fridjonsson som spidsangriber. Til de sidste ugers træning har Johan Elmander virket som en sulten spiller med overskud. Overskuddet skal helst udmønte sig i positive aktioner, således holdet ikke bliver tynget af dumme udvisninger endnu en gang. Teemu Pukki har efterhånden et fint scoringsgennemsnit, da han har scoret to mål indtil videre i foråret. Han har - efter eget udsagn - fundet sig til rette på kanten, hvor han ofte søger ind og bliver en ekstra midterangriber. Brøndby-fansene har fået en ny yndling. Ferhan Hasani har vist sine kvaliteter i dette forår. Og det vil ikke undre noget, om netop denne spiller bliver en afgørende faktor i lige præcis denne kamp. Han har et godt skud og er generelt en klog spiller, der ved hvornår han skal gribe ind på banen. Forventet startopstilling Brøndby IF forventes at stille op til kampen i følgende opstilling. Lukas Hradecky Johan Larsson Dario Dumic Martin Albrechtsen Patrick da Silva Martin Ørnskov Lebogang Phiri Thomas Kahlenberg Ferhan Hasani Johan Elmander Teemu Pukki Kampen spilles den 22. marts 2015 kl. 1700 på Harboe Arena. Den vises på Canal 9.

Mest kommenterede nyheder