Optakt: Slutdansen om bronzemedaljen
Brøndby IF er tæt på at komme i mål med bronzemedaljer, hvilket gør sæsonen til en succes med store udsving undervejs. Søndag venter der en direkte duel om meda

Brøndby IF er tæt på at komme i mål med bronzemedaljer, hvilket gør sæsonen til en succes med store udsving undervejs. Søndag venter der en direkte duel om medaljerne mod Randers FC. Brøndby IF hentede et flot resultat ude mod Superligaens tophold i sidste weekend. Dermed kom holdet et stort skridt nærmere bronzemedaljerne, der er klubbens målsætning i denne sæson. Paradoksalt nok kom resultatet hjem på to meget forskellige halvlege. I første, som var utrolig afvekslende, blev alle Brøndbys svagheder udstillet. Primært omkring det høje og lave pres. Fungerer den del af spillet ikke, bliver Brøndbys unge spillere udstillet rent fysisk. I rene enkeltmandsdueller taber de ofte. Men når presset fungerer med opbakning fra alle mand og indbyrdes aftaler bliver overholdt, står holdet fysisk meget stærkere. Dermed er holdet meget svært at score imod, hvilken anden halvleg viste. Kampen i Herning viste også, at Dario Dumic har store problemer med at vælge rigtige løsninger defensivt i alle situationer. Flere gange i første halvleg forlod han midterforsvaret og efterlod Daniel Agger med to mand omkring. Det på trods af, at FC Midtjylland spilleren var omgivet af op til flere Brøndby-spillere. Der er ingen tvivl om, at netop spillet omkring det centrale forsvar må have været et fokuspunkt under ugens træning op til Randers-kampen. Daniel Agger er ude med karantæne og erstattes af Martin Albrechtsen. I kampen mod Randers kommer de til at stå over for to fysisk stærke duelspillere i Ishak og Fall. Netop denne type angribere bør Dumic og Albrechtsen stå godt til. Uændret midtbane Martin Ørnskov har i foråret leveret på et generelt højt niveau og specielt i anden halvleg mod FCM viste han klasse og ro omgangen med bolden. Christian Nørgaard og Lebogang Phiri har sine udsving i løbet af kampene. De bør blandt andet arbejde på at forbedre deres returløb, hvor de ved boldtab ofte starter med at lunte tilbage og siden sætte op i fart. Dermed er de med til at give plads til modstandernes kontrastød. Fremadrettet spillede Christian Nørgaard en dårlig kamp mod FCM. Han havde specielt i anden halvleg flere muligheder for at sætte farlige situationer op, når det lykkedes Ørnskov og Phiri at spille bolden gennem midtjydernes høje pres. Men ingen af disse muligheder blev udnyttet med fornøden kvalitet. Det er nu også et typisk tegn for så unge spillere, at de bare ikke kan holde et konstant højt niveau i alle kampe. Kanternes forvandling Gennem store dele af foråret har både Andrew Hjulsager og Alexander Szymanowski været langt fra en plads i startopstillingen. Truppens to største egoister er i de sidste kampe vågnet op af dvalen og har fundet sammen i et for Brøndby historisk assist samarbejde, hvor der er gået sport i at lægge op til hinanden. Deres hængemuler til træning er pist væk og begge træner for tiden på et virkeligt højt niveau er dermed sikre i startopstillingen, hvilket sender Ferhan Hasani ud på bænken. Men glædeligt for Brøndby, at han er klar igen. Han er en spiller, der dækker flere pladser og kan meget vel få en afgørende rolle i løbet af kampen. Teemu Pukki har fundet sin finske målnæse frem igen. Det er en utrolig forvandling fra kampen mod AaB, hvor intet lykkedes og til nu, hvor meget lykkedes for ham. Men udover de vigtige mål, er han en spiller som lang hen ad vejen styrer Brøndbys høje pres. Generelt er den lille finne en meget flittig spiller og alle må nu konstatere, at Pukki bare er bedst som 9'er. Desværre er spilleren kun på en lejekontrakt fra Celtic og det virker som om enderne har svært ved at mødes for at signet finnen i en permanent kontrakt. Udmeldingerne fra sportsdirektør Per Rud har været diskuteret meget på diverse sociale medier, da han ved lejemålet indgåelse tilkendegav, at der var en rimelig frikøbsklausul. Senest har Per Rud givet udtryk for, at Celtic er nødt til at sætte prisen ned, hvis han skal til Brøndby. Disse udmeldinger bliver livligt debatteret og måske er sandheden, at Per Rud siden sidste sommer har fået andre forudsætninger af bestyrelsen til indkøb af nye spillere. Nemlig et reduceret indkøbsbudget, hvilket dermed giver Per Rud andre og dårligere muligheder for at hente nye spillere. Det må tiden vise. Forventet startopstilling Brøndby IF forventes at stille op til kampen i følgende opstilling. Lukas Hradecke Johan Larsson Dario Dumic Martin Albrechtsen Riza Durmisi Martin Ørnskov Lebogang Phiri Christian Nørgaard Andrew Hjulsager Teemu Pukki Alexander Szymanowski Kampen spilles den 31. maj 1025 kl. 1600 på Autoc Park i Randers. Den vises på 3+.