3POINT
Nyheder9. apr. 2016

Optakt: Revner i forsvaret.

Brøndby IF møder OB i en kamp, hvor skader og karantæner har givet Auri Skarbalius grublerier over bemandingen i bagerste kæde. Til gengæld er alle midtbanespil

3point person
3point.dk9. apr. 2016

Brøndby IF møder OB i en kamp, hvor skader og karantæner har givet Auri Skarbalius grublerier over bemandingen i bagerste kæde. Til gengæld er alle midtbanespillere klar til kamp. Men er Brøndbys Stadions bane klar ? I sidste runde leverede Brøndby en tam indsats og fik et fortjent nederlag til FC Midtjylland. Til gengæld overraskede holdet stort mod FC København i semifinalen i DBU pokalen mod FC København. Resultatet var tilfredsstillende men mest opløftende var faktisk spillet mod arvefjenderne. Især i første halvleg dominerede Brøndbys midtbane, da Thomas Kahlenberg, Lebogang Phiri og Rudy Austin spillede sig gennem værternes hårde første pres. Modstandernes træner, Ståle Solbakken havde forud for kampen udtalt, at der var stor forskel på at spille mod et hold trænet af Thomas Frank i forhold til et hold trænet af Auri Skarbalius. Men netop der tog nordmanden fuldstændig fejl, da Brøndby gik ind for at spille kampen i stedet for at kæmpe den hjem med et håb om et lucky punch. Auri's taktik var faktisk a la Thomas Frank og endda mere end det Brøndby viste under den nu afgåede træner. Specielt detaljen med at trække David Boysen ind på midtbanen i opspillet overraskede. Dermed fik Brøndby numerisk overtalt på midtbanen. De gode takter skulle helst forsættes, hvis sæsonens mål skal opnås. Muligheden herfor er kraftigt forøget, idet Thomas Kahlenberg er kommet sig over en meget lang skadespause. Han skaber ro på midtbanen og løfter dermed hele holdet. Det store spørgsmål er desværre igen, hvorvidt Brøndbys Stadions bane igen har fået det horrible niveau som umuliggør enhver form for fornuftigt boldspil. Den har fået en længere pause og bedre vækstforhold, så måske kan den danne rammen om en fin fodboldkamp. Grubleriet omkring forsvarets sammensætning Skader og karantæner til Martin Albrechtsen, Daniel Agger og Riza Durmisi giver anledning til bekymrede miner hos Auri Skarbalius. Johan Larsson er sikker i forsvaret sammen med Fredrik Rønnow på målet. Formentlig vil cheftræneren udtage Martin Ørnskov og Jesper Juelsgård til det centrale forsvar, da de fandt fornuftigt sammen i Telia Parken forleden. Da Patrick da Silva ikke er udtaget til kampen, er venstre back positionen et valg mellem Fredrik Holst og Svenn Crone. Gæsternes Rasmus Falck er skadet og stiller ikke op. Men til gengæld er gæsternes Rasmus Festersen klar efter en kort skadespause. Han er en giftig type som har fået sit gennembrud i OB. Han kan være usynlig i perioder men har en evne til at læse spillet og dukke op, hvor de lette chancer opstår. Ligeledes skal Brøndbys centrale forsvar være opmærksom på hans dybdeløb i bagrummene, da han er en dygtig omstillingsspiller. Generalen er tilbage Thomas Kahlenberg er retur på midtbanen og indgår automatisk i startopstillingen. Lebogang Phiri spillede en stor kamp I Telia Parken forleden er også selvskreven. Den sidste plads står mellem Rudy Austin eller Christian Nørgaard. Hvis ikke Austin er klar, vil Phiri tage 6'er positionen, hvorefter Nørgaard og Kahlenberg vil tage 8'er positionerne. David Boysen og Christian 'Greko' Jacobsen spillede begge en fin kamp mod FC København og vil givet få genvalg. Teemu Pukki fik lidt momentum mod FC København, hvor han spillede glimrende og kronede det med en vigtig scoring. Derfor må det antages, at han får genvalg som spidsangriber. Kampen spilles på Brøndby Stadion søndag den 10. april 2016 kl. 1800. Den vises på 3+

Mest kommenterede nyheder