Optakt: Mulighed for revanche i domkirkebyen
Brøndby har mulighed for at få revanche for nederlaget til Viborg tidligere på sæsonen. Slaget skal stå i domkirkebyen søndag eftermiddag. Brøndby kan søndag sø

Brøndby har mulighed for at få revanche for nederlaget til Viborg tidligere på sæsonen. Slaget skal stå i domkirkebyen søndag eftermiddag. Brøndby kan søndag sørge for at gå ind i den kommende periode med landskampe med et godt rygstød og tre point på kontoen. Det kræver en sejr over Viborg på udebane. Her har man de seneste gange haft et godt tag på Johnny Mølbys tropper. De seneste tre opgør mod Viborg i Viborg er nemlig endt med Brøndby-sejr og sammenlagt 7-0 til de blågule. Men billedet er et andet, hvis man kigger på de seneste to opgør mod Viborg, som begge har fundet sted på Brøndby Stadion. Her er det nemlig begge gange endt med nederlag. Senest tabte Brøndby 2-1 på en scoring af Mikkel Rask og et selvmål af Johan Larsson. Der kan dermed siges at være revanche på bordet for Brøndby, på en bane, hvor de i de seneste optrædender har haft et godt tag på søndagens modstander. En sjov sidenote er, at Viborg ikke har fået en sejr i Superligaen, siden de slog Brøndby. Ingen ændringer på bedding Efter at have hvilet et par nøglespillere mod henholdsvis AGF og Frem i pokalturneringen, var Alexander Zorniger i søndags mod AaB tilbage i det, der ligner hans idealopstilling. Der er heller ikke noget der tyder på, at der er ændringer på vej i startopstillingen til søndagens kamp mod Viborg. Kamil Wilczek og Teemu Pukki er en dødbringende duo, som der ikke er grund til at skille, og midterforsvaret kommer igen til at blive udgjort af Benedikt Röcker og Hjörtur Hermannsson, ligesom Johan Larsson er sikker starter på højre back. Suk-Young Yun greb ikke chancen mod Frem i pokalen og Svenn Crone var tilbage på venstre back mod AaB, hvilket vi også forventer at han er mod Viborg. Vi kan heller ikke forestille os ændringer i midtbanediamanten, hvor det klædte Brøndbys spil, at de mod AaB igen havde Christian Nørgaard med på 6'er-positionen. Fokus på egen præstation Som skrevet tidligere i optakten, har Viborg ikke stået med en sejr i Superligaen, siden de gjorde det på Brøndby Stadion. Det er et viborgensisk mandskab, der siden sejren over Zornigers tropper har nærmet sig bunden af rækken, hvor de i skrivende stund blot har et enkelt point mere end OB og Esbjerg på sidstepladsen. På den anden side har Brøndby slået fint igen siden nederlagene til Viborg og Lyngby. Senest blev det til en flot sejr over AaB, hvor det var tydeligt, at den energi der manglede mod AGF og Frem, var tilbage. Brøndby-spillerne vil gerne holde sig på andenpladsen, men vil også gerne have revanche mod Viborg for sæsonens tidligere nederlag. - Vi blev frustrerede, sagde Johan Larsson til 3point.dk i et optaktsinterview om nederlaget, hvor han lavede det selvmål, der sendte sejren til Viborg. Svenskeren understreger, at man gerne vil revanchere sig mod Mølby og co., men at det allervigtigste er at bringe en god præstation og holde fokus på egen indsats. Det er nøglebegreber forud for søndagens kamp, for rammer Brøndby samme niveau som mod AaB, så slår de også Viborg søndag. Flere spillere i karantænefare Brøndby har i kampen mod Viborg flere spillere i karantænefare ved næste gule kort. Det drejer sig om Svenn Crone, Christian Nørgaard, Frederik Holst og Hjörtur Hermannsson. Andrew Hjulsager er også i karantænefare ved næste gule kort, hvis han tildeles seks strafpoint. Forventet startopstilling mod ViborgFrederik Rønnow Johan Larsson - Hjörtur Hermannsson - Benedikt Röcker - Svenn Crone Christian Nørgaard Lebogang Phiri - Andrew Hjulsager Hany Mukhtar Teemu Pukki - Kamil WilczekDer er kampstart i Viborg søndag klokken 16.00.